254 / 398
Udflugt til Sverig og Norge
247
2
.
Efter tolv Aars Forløb gensaa jeg Stockholm, hvor jeg
i Vetenskapsakademiens Sal, som ogsaa denne Gang var ble
ven mig overladt, nu holdt tre Foredrag om Goethe, der fik
en god Modtagelse og overfuldt Hus, endda jeg rivaliserede
med Førsteforestillinger paa Byens Teatre.
Den skønne Stad og de glade Mennesker, jeg i den
traf, henrev mig ganske. Jeg kunde jo ikke her se og lære
saa meget som i Petersborg eller Varshav, men jeg havde
ligefuldt en beslægtet Følelse af potenseret Liv. Jeg lærte
en livfuld og aandrig Ungdom at kende, saa’ skønne og
begavede Kvinder, traf ikke faa betydelige Mænd.
Blandt de Forfattere, der hilste mig med velvillige Artik
ler, var især Oscar Levertin og Nordensvan; blandt dem,
der kom mig imøde, maa jeg desuden med Tak mindes
Tor Hedberg. Levertin havde dengang endnu ikke naaet den
Højde af Poesi i Digtning og Kritik, som gjorde ham til en
af Sverigs ypperste Aander, før Døden rev ham bort ung og
usvækket. Men der var i ham al den Inderlighed og Varme,
den Modtagelighed og den fine, formende, malende, syngende
Evne, som først senere naaede sin fulde Udfoldelse i Kunst.
Han havde ikke endnu vundet den Sikkerhed og den milde Ironi,
han naaede med Mesterskabet. Men han nærede den Hen
givenhed for Mennesker og den Entusiasme for Skønhed i
og udenfor Kunsten, som var hans Væsens oprindelige Arv.
Han var da bosat i Upsala med den høje unge blonde
Kvinde, som var hans første Hustru. Jeg mindes en Fro
kost, hvor hun var Værtinde og han Værten, og hvor der
var gode Genier i Luften.
For den trohjertede Gustaf af Geijerstam, der i Stock
holm tog sig ivrigt af mig, var Skribenter og Kunstnere af
samme Aargange og beslægtede Aandsretninger et eneste