250 / 398
UDFLUGT TIL SVERIG OG NORGE
1
.
Det havde været min Agt og mit Ønske at tage til Rus
land. Ved et Sammenstød af uforudsete Omstændigheder
blev det mig umuligt. Jeg besluttede da at forsøge min Lykke
paa et mindre eventyrligt Terræn og at følge nogle Ind
bydelser, jeg havde modtaget, til at holde Foredrag i Sverig
og Norge. Min Rejse tiltraadtes under de sletteste Forvarsler,
thi jeg var til det Yderste forstemt og forpint; men den blev
en af de lyseste og indtryksrigeste Episoder i mit Liv.
Paa Nordbanegaarden erfor jeg at Toget til Helsingør
ikke afgik paa Grund af Snespærring. Jeg maatte køre til
Havnen for at komme til Sverig ad Søvejen. Og blot den
Smule Overfart til Malmø med et isglat Dæk og gennem en
Rende brudt i Havnens Is blev en Fornøjelse. En ung dansk
Dame, som jeg flygtigt kendte, og jeg var de eneste Passa-
gerere, og jeg har ikke foretaget Overfarten til Malmø i mere
tiltalende Selskab.
Farten til Göteborg, der tog Dag og Nat, blev fra Mil til Mil
stedse vanskeligere. Der var ingen Sovevogne og ingen dob
belte Vinduer; Natten var saa kold, at Blækket frøs i mit
Rejse-Blækhus. Om Morgenen blev Toget stikkende i Sneen
i Nærheden af den lille Station Allingsås, uden at Personalet
16
*