255 / 398
248
Udflugt til Sverig og Norge
Kameratskab og Broderskab. Han var med Lidenskab
Kamerat. Sammenhold i Ondt og Godt, som han selv
fornam og øvede det overfor Ernst Josephson, den først saa
straalende, senere saa nedbrudte Kunstnerskikkelse, var for
ham Livets Essens. Hans Hustru, Fru Nellie, dengang
ung og nydelig, en smuk ung Moder med en Dreng paa
Armen, endnu uberørt af Sygdom og Sorg, var den bedste
blandt hans Kamerater.
Geijerstam, som da endnu havde Ungdommens muntre
Sind, var paa den Tid som Digter en djærv Realist, endnu
ikke den bevægede Psykolog, endnu mindre Underholdnings
skribenten, som fandt sin Form i Romaner. Han var fuld af
Skelmeri. Jeg har aldrig kunnet glemme en Travesti af
Tegnérs med Rette beundrede Digt ved det svenske Akademis
Stiftelsesfest, som Geijerstam, vistnok med Bistand af Per
Staafs lyse Hoved, havde skrevet for paa den pudsigste
Maade at satirisere over svenske Literatorer og Lærde under
Oscar II. Komiken deri er paa én Gang overvældende og
henkastet med Lethed.
I hans gæstfri Hus traf jeg Mænd som Brødrene Per
og Karl Staaf, hans dygtige Broder Karl af Geijerstam, den
udmærkede Forfatter Tor Hedberg og mange andre. Ved
en større Fest, som blev givet mig i Grand Hotel, holdt
Gustaf af Geijerstam med Varme Festtalen til mig. Ved den
Lejlighed var af Kvinder, man ikke glemmer, Ellen Key,
den smukke Fru Palme, en Finlænderinde, og Skuespiller
inden, den yndefulde Fru Rundberg, tilstede. Ellen Key var
allerede da en udmærket Taler og en indflydelsesrig Skri
bent, men havde endnu ikke taget sin evropæiske Flugt.
Hendes Skikkelse var ungdommelig, hendes Diktion fuld
endt; det klædte hende overordenligt at holde et Foredrag
(som jeg hørte hende holde et i Upsala).
Fru Rundberg sang ved Festen nogle Sange til mig,