260 / 398
Udflugt til Sverig og Norge
253
syv Foredrag efter hverandre for fuldt Hus; det sidste, som
var gratis, holdtes efter Avisernes Vidnesbyrd, „med alle
mulige og umulige Pladser, ogsaa i Forværelserne, optagne.“
Angaaende mit første Foredrag om Goethe skrev
Dagbladet:
„Det var alle Tilstedeværendes Mening, at aldrig har Dr. B.
frembragt noget bedre end dette Foredrag.“ Der afholdtes
et Gilde for mig, ved hvilket jeg holdt en spøgende Tale:
Jeg forstod den Iver, hvormed Nordmændene da attraaede
at have deres egen Udenrigsminister, vilde alligevel bede
dem ikke danne sig altfor høje Forestillinger om dette Gode.
Naar jeg om Morgenen i Kristiania var i slet Humør, plejede
jeg at opmuntre mig med den Tanke: jeg besidder idetmindste
ét Gode, som ingen af disse Nordmænd kan rose sig af;
jeg har min egen Rosenørn-Lehn [denne Minister var kendt
for sin overmaade lave Grad af Skarpsindighed]. Men læn
ger end en Times Tid formaaede denne Trøst ikke at styrke;
snart følte jeg mig ligefuldt melankolsk. Lykken ved at
besidde min egen Rosenørn svandt ind for mig. —
Tiltrods for at jeg her skemtede med en af Venstre-
partiets Programsager, hørte man paa mig med Velvilje fra
begge Sider.
Anderledes gik det, da jeg derefter gled over til at be
røre Vanskeligheden ved ægteskabelige Forbindelser mellem
de nordiske Stater, jeg sagde: Da Danmark og Norge var
gifte, gik det ofte ret galt; der kom stadig Rivninger
mellem Danske og Norske. Nu da Norge og Sverig er gifte,
gaar det ingenlunde godt; der er uafbrudt Rivninger mellem
Norske og Svenske — medens Danmark og Norge nu, da
intet officielt Baand knytter Folkene sammen, kommer ud
mærket ud af det med hinanden. — Heri var jo intet, som
kunde vække Anstød; men da jeg saa brugte Vendingen:
man turde maaske deraf slutte, at en fri Forbindelse —
mellem Stater — har sine Fortrin for Giftermaal, rejste en