261 / 398
254
Udflugt til Sverig og Norge
hel Række ærbare Højremænd og Samfundsstøtter under
Anførsel af den historiske Professor Yngvar Nielsen sig og
forlod demonstrativt i Gaasegang Salen. — Seksten Aar
senere nødtes de til selv at give den samme Erkendelse
Udtryk.
Blandt de Huse, der dengang viste mig Gæstfrihed, var
Dr. F. G. Gades. Familien boede udenfor Byen paa Skov
vejen og samlede en fortræffelig Kres af veludrustede Men
nesker om sig. Dr. Gade var og er en udmærket Mand,
kundskabsrig, frisindet, karakterfast, dæmpet af Væsen, hvad
man hos en helt ung Mand vilde kalde beskeden; hans
Frue var overstrømmende livskraftig, frodig og vittig. — Olaf
Thommessens Hus stod mig som altid aabent. Det morede
ham en Dag at indbyde mig til Middag sammen med fire
unge Skuespillerinder istedenfor de værdige Mænd, man ellers
gerne indbød mig med. Det var Frk. Constance Bruun,
hvem jeg Aftenen forud havde beundret som Bolette i
Fruen
fra Havet,
en yndefuld og elegant Brunette, paa det Tids
punkt forlovet med en dødssyg Skuespiller, hvem hun elskede
og opofrede sig for; dernæst Frøken Juel, den senere Fru
Dybvad, allerede da udmærket ved de sjældne Evner, hun
havde taget i Arv fra sin Moder; Frøken Grieg, hendes unge
Veninde (Bergenserinde af den berømte Familie) der tidligt
trak sig tilbage fra Teatret; endelig Frøken Rynning, den
senere Fru Wettergren, smuk, koket og talentfuld.
Dagen endtes i Teatret, hvor Alexander Kiellands
Pro
fessoren
blev opført.
En ung Mand, som da stadigt søgte mig, var en Stu
dent Michelsen fra Bergen, yngre Broder til den senere
berømte Statsminister, der elskværdig og literært interesseret,
men vistnok noget letsindig, skyede strengt Eksamensarbejde
og som velhavende ung Mand gerne nød sin Ungdom i godt
Selskab. Det var det Tidspunkt, hvor man i Kristiania dels