246 / 398
Indtryk a f Fremmede og ensom t Arbejde
239
Wilhelm II kom til Kjøbenhavn for at forestille sig som
Kejser. Ankomsten fik et pinligt Forløb. Neppe havde Vog
nen, hvor han og Kong Christian tog Plads, sat sig i Bevæ
gelse ude paa Toldboden, før en stedse stærkere Hyssen
hørtes fra Folkemassen. Tilsidst hyssede selve de præsen
terende Livgardister med, og al denne Hyssen gennemskares
af en enkelt Pibe. Kongen var bleg, Kejseren bevarede sin
Holdning.
Johan Ottosen indfandt sig med Hanssen-Nørremølle
hos mig for at tale om, hvorledes man i Nordslesvig klogest
burde stille sig under den nye Æra; man henvendte sig til
mig, fordi jeg ikke havde lagt Dølgsmaal paa min Misfornøjelse
med Venstrepressens Holdning, naar dens Danskhed paa et
Haar lignede Tyskhed. Først langt senere lykkedes det at
faa denne Holdning grundigt ændret. I det Aar brugte det
tyske Agitationsudvalg for Nordslesvig Bladet
Poliiikens
gamle Artikler som Agitationsstof for at faa Nordslesvigerne
til at stemme paa tyske Kandidater.
Skønt jeg boede midt i Kjøbenhavn, havde jeg yderst
lidt Forhold til Byen, og omgikkes saare faa, blandt dem
vel mest Vilhelm Bissen og hans Frue, der det Aar fejrede
deres Datters Bryllup ved en smuk Fest i Atelier’et. Jeg
omgikkes det unge Kunstnerpar Harald og Agnes Slott-
Møller, der havde sluttet sig til mig og ved hvis Bryllup
Johan Rohde og jeg var Forlovere. Jeg saa oftere Stucken-
bergs, to fine Mennesker, hun ualmindelig og ægte som han,
hvem Livet mange Aar senere paa tragisk Maade skilte fra
hinanden. En Sommerdag var jeg med Julius Lange hos
hans Broder Frits, Overlægen paa Middelfart Sindssygeanstalt,
og Dagen derpaa tog vi sammen over til Jylland, til et Sted
ved Navn Skovvang at besøge Slott-Møllers, der boede dér
med den unge dejlige Frøken Triepke, senere Fru Krøyer.
Med dem fik jeg i de Dage et stærkt Indtryk af Østjyllands