243 / 398
236
Indtryk a f Fremmede og ensom t Arbejde
Kunstnere sig nogle Dage i Kjøbenhavn. Der blev afholdt
en Festlighed for dem i Glyptoteket, hvortil de fleste mere
ansete Danske indbødes. De danske Kunstnere, der fore
slog Indbydelserne, havde indført mit Navn blandt de første.
Men da det blev strøget af Listen, fik jeg intet at se til
Franskmændene. Af Julius Lange erfor jeg, at de næsten
alle havde spurgt efter mig.
Da jeg Aaret efter traf adskillige af dem i Paris, havde
jeg Anledning til at erfare deres Indtryk af Kjøbenhavn. De
var desværre enstemmige i deres Fordømmelse af Thorvaldsens
Arbejder i Museet.
De la bien mauvaise sculpture
var det
Ord, man stadigt fik at høre. Men lige saa enstemmigt
talte de med den største Varme og Anerkendelse om Sonnes
Fresker paa Museets Ydermur. løvrigt var de stærkt skuffede
i to Henseender, at de ikke havde modtaget nogen Indbydelse
til Hoffet, og at de ingen Dekorationer havde faaet, hvad de
paastod man havde stillet dem i Udsigt. De var tydeligt
nok især komne for Dekorationernes Skyld.
Noget efter Kunstnerne ankom den unge franske Kunst
kritiker Maurice Hamel, udsendt af
Gazette des beaux arts,
en overordentlig fin Kunstkender og et Menneske med sundt,
naturligt Blik. Han og Karl Madsen kom godt ud af det
med hinanden og jeg mindes en Baadsejlads med ham,
Karl Madsen og Nordmanden Andreas Aubert paa Lyngby
Sø, mens den sjællandske Natur en Sommeraften for disse
Farve-Elskere afslørede og tilslørede sig i rige, dæmpede og
dejligt sammensmeltende Farver.
Endnu lidt senere ankom delegerede franske Arbejdere
til Udstillingen. Det var unge Haandværkere af forskellige
Fag, rødere end de rødeste danske. For den store franske
Revolution havde de ingen Interesse; den var dem for bor
gerlig.
I Grunden begyndte Verdenshistoriens tiltalende
Parti for dem med Kommunen i Paris, som havde al deres
Deltagelse og Begejstring. De harmedes over, at Raabet