242 / 398
Indtryk a f Fremmede og ensomt Arbejde
235
holde af ham, kom det til Brud.
Han henvendte sig til
mig, om hvem han hidtil kun havde hørt Bagvaskelser, og
tilegnede mig sin Digtning,
An der Pforie der Zukunft.
Sam
tidigt tilegnede den barske og begejstrede tyske Kritiker
Leo Berg, der da debuterede, mig sit første Arbejde:
Haben
w ir iiberhaupt noch eine Literaiur?
Det var den femtende
Bog, som var bleven mig tilegnet. Leo Berg, der æret og
anset, men fattig døde Aar 1908 var en Mand, der, styg og
stærkt haltende, havde den Vanføres Skarphed i Tankegang
og Bitterhed i Sind. Han tirredes til Blods ved Literaturens
Maskepi med Industrien, ved Forfatternes Hensyntagen til
Pengevinding, og kæmpede sit Liv igennem for den rent
ideale Stræben i Literaturen.
Fra Østerrig kom det Aar Skuespilleren Josef Kainz for
første Gang til Kjøbenhavn og vakte Begejstring hos dem,
der forstod hans Kunst. Han var varmtfølende, lærvillig, i
kunstnerisk Stigen. At se ham som Mortimer i
Maria Stuart
eller som Ferdinand i
Kabale und Liebe,
at høre ham frem
sige Wildenbruchs
Hexenlied
var Oplevelser. Herman Bang
foranstaltede en lille Festlighed for ham, ved hvilken man
havde bedet mig holde Talen.
Fra Italien henvendte Chiarini sig til mig og skrev en
meget smigrende Artikel om mig i
Nuova Antologia.
7.
Det Aar afholdtes den Nordiske Udstilling i Kjøbenhavn
i det af Nyrop opbyggede smukke Træpalads. Den lokkede
mangfoldige Fremmede til Byen.
Overfor den var der
aabnet en righoldig Udstilling af samtidige franske Malerier
og Billedhuggerarbejder, der bragte de Besøgende et Pust
fra en anden Kunstverden end Nordens. Efter Indbydelse
indfandt en betydelig Skare af berømte og bekendte franske