238 / 398
Indtryk a f Fremmede og ensomt Arbejde
231
5.
I Efteraaret 1887 havde jeg holdt Forelæsninger om
Heine Jeg indledede Aaret 1888 med at skrive den vel
overvejede Indledning til Jubilæumsudgaven af Holbergs
Komedier. I Foraaret 1888 talte jeg om Rusland og russisk
Literatur, og holdt umiddelbart derefter Forelæsningerne om
Friederich Nietzsche. Om Efteraaret, da jeg begyndte en
lang Række Foredrag om Goethe, var Tilstrømningen den
største, jeg nogensinde i Danmark havde havt. Da jeg to
Gange havde holdt det første Foredrag gratis under fryg
telig Trængsel, talte jeg endnu en tredje Gang for Be
taling, og der var endnu saa fuldt, at jeg havde kunnet
holde samme Foredrag en fjerde Gang i Ugen, ifald jeg
havde kunnet udholde det. Og Forholdet forblev det samme
det Halvaar.
Aaret 1888 var for mig udelukkende et Arbejdsaar; jeg
var ikke én Dag udenfor Danmark, undte mig ikke ringeste
Rekreation. Knap at jeg tilbragte tre, fire Dage paa Landet.
Selv Sommersøndagene forblev jeg i Byen; ingensinde var
man uforstyrret som da. Men naturligvis kunde Humøret
ikke altid være paa Højden. Store Bededags Nat skrev jeg:
„O Kjøbenhavn paa saadan en Bededag!
Frygtelig,
frygtelig. Dødsstilhed, skrigende klart Solskin og en Isvind
gennem Gaderne. Horder af pyntede Kræmmersvende og
stakkels kvindeligt Tyende. De Par Mennesker, jeg kan
tale med, er borte eller rejste. Over Byen ruger kun ét:
min Spleen. Spleen er intet Taagebarn, langtfra ikke. Nej,
hvinende koldt Bysolskin er uendeligt mere melankolsk.
Taagen omslutter den Tungsindige, dækker hans Græmmelser.
Taagen indeslutter den Elskende og skjuler ham, som den
skjulte Zeus og Here paa Ida. Nej, Klarhed og lang Dag,
naar det er Bededag og Bededagsklarhed, det er den egent
lige Avler af Speen“.