235 / 398
228
Indtryk a f Fremmede og ensom t Arbejde
3
.
Mit Forhold til Ruslands ledende Mænd vedblev at
være godt. Saa fortræffelige Mænd som Stasulevitsj, Koni
og Spasovitsj viste mig hjertelig Velvilje. I Oktober 1887
havde paa én Gang Tidsskrifterne
Vestnik Jevropi
,
Russki
Mysl, Sevem ik Vestnik
og
Djelo
hver sin Artikel af mig.
Samtidigt fik jeg for første Gang en lille Udmærkelse fra
Nordamerika.
Trinity Historical Society
i Dallas, Texas,
udnævnte mig til Æresmedlem.
Større Glæde end deraf havde jeg ved at tale med to
bitte smaa Piger. Her en Prøve af den ældstes Tankegang:
Der var idag en Herre hos dig, der hed
von ;
hvorfor
hed han
von?
Du spurgte ham, om han var af en gammel
Familie. Hvad vil det sige?
Han er af Adel. —
Hvad vil det sige?
Hans Bedstefaders Bedstefader har ejet et Slot. — Og
din? — Vistnok ikke noget. — Hvad er da du? — Borgerlig.
— Hvad er finest? — Adelig. — Hun leende: Du vil da
ikke sige, at han er finere end du? — [Hvem er finere end
en Fader!]
Jo, af Fødsel. —
Du er paa alle Maader finere. Han hedder
von,
det vil
sige, han er af en fin Familie. Men det er da finere, selv
at være fin.
4.
Længe var det siden der i den Menneskevrimmel, der
Aar efter Aar bølgede mit Øje forbi, havde været et Aasyn,
som fængslede mig ved overlegen Aand. Dag ud, Dag ind
skyllede Posten Bøger og Tryksager ind over min Tærskel.
Men længe var det siden, der iblandt disse havde været et