Previous Page  230 / 398 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 230 / 398 Next Page
Page Background

INDTRYK AF FREMMEDE OG ENSOMT

ARBEJDE

l.

Da jeg havde i Sinde at holde Foredrag om Goethe,

saasnart jeg havde faaet Arbejdet med

Det unge Tyskland

fra Haanden, besluttede jeg at gense Weimar og bo der nogen

Tid for at gennemtrænges med Stedets Minder. TenichefFs

opholdt sig dengang i Berlin; jeg traf dem der, og de led­

sagede mig til Weimar, hvor vi tilbragte nogle Uger. Goethe-

huset var siden mit første Besøg i Weimar blevet aabnet

efter Sønnesønnernes Død, og bevæget gik man igennem de

minderige Rum. Næsten endnu større Indtryk gjorde dog

Havehuset med Spor af Altanen, hvor den unge Goethe

havde sovet i det Fri indhyllet i sin Kappe. Det var vid­

underlige Efteraarsdage i den storhertugelige Park under

Bladenes Fald. Jeg har andetsteds forsøgt at gengive dette

Indtryk. *)

Paa Tilbagerejsen holdt jeg i Bremen et Foredrag om

Emile Zola.

Der blev i Kjøbenhavn givet en Afskedsfest for Schan-

dorph, som rejste bort for nogle Aar, ved hvilken jeg maatte

holde Talen**). Megen Tid blev mig ranet af Danske saa vel

som af Fremmede.

*) Samlede Skrifter, XI. 180. **) Samlede Skrifter, XII. 272.