228 / 398
Hjemlige Angreb
221
Maven, naar de officielle Dydskareter kører gennem Gaden — han vilde se
dem der, hvor de hører til — i det hellige Kor til Dydens og Ægteskabets Pris.
Og det kunde vel tænkes, at dette Selskab vilde lægge en liden
Dæmper paa hans egen altfor hidsige
Sm ag
for den moderne Korsang.
Der var imidlertid i Norden ingen Mulighed for et frit
Ordskifte i det saakaldte Sædelighedsspørgsmaal. Jeg vil
ikke tale om Danmark, hvor intet Hykleri mødte nogen
Modstand, eller om Norge, hvor Bjørnson i sine Indlæg talte
om det Erotiske som om et Medicament, der lod sig und
være, og hvor man havde sat Hans Jæger paa Vand og
Brød, mens man rejste et Skraal over Christian Krohgs
Albertine.
Men saa man hen til Sverig, hvor dog Strindberg
i sin Tid var bleven frikendt for Gudsbespottelse, saa her
skede der en sand Sædeligheds-Terrorisme. Paa et Diskus
sionsmøde i Upsala, hvor Kønssædeligheden drøftedes, havde
Hustruen til en fremragende Professor ved Universitetet været
tilstede uden med en Mine eller Bevægelse at give hverken
Mishag eller Bifald til Kende; men hun var bleven i Salen,
uden at protestere, naar oppositionelle Anskuelser kom til
Orde. Man lyste hende selskabeligt i Ban, trak sig tilbage
fra hende, lod hende vide, at unge Piger, hun plejede at
ledsage, ikke mere kunde stilles under hendes Beskyttelse.
Studenterne blev offenligt i et Blad opfordrede til ikke mer
at besøge hendes Hus.
Til Bedste for en af de Studenter, som for Ytringer,
han paa samme Sædelighedsmøde havde ladet falde, blev
straffet med Tab af sine Stipendier, havde man for kort Tid
siden i Stockholm sat en Subskription i Gang, dels for at
holde den unge Mand skadesløs for det lidte Tab og give
ham Mulighed til at fortsætte sine Studeringer, dels for
at vise sin Misbilligelse af disse Forsøg paa gennem Tvangs
forholdsregler at kvæle Ytringsfriheden.
Paa sin Vandring kom Listen til en — trods sin frem