232 / 398
Indtryk a f Fremmede og ensomt Arbejde
225
urene Aande, der er møntet til Ord, har jeg aldrig frygtet
for. Men det skrækkelige Mundsvejr i bogstavelig Forstand
forpester Luften omkring En.)
Den Sommer kom Pasquale Villari til Kjøbenhavn og
søgte mig, som alt berørt, uden at huske eller vide, at han
havde modtaget mig i min tidlige Ungdom.
Samtidigt kom August Strindberg og gjorde mit Bekendt
skab. Han meddelte mig, at han paa Vejen til Kjøbenhavn
havde standset i Roskilde og paa Sindssygeanstalten af Lægen
udbedt sig en Attest for, at han ikke var gal.
Han
frygtede, at hans Nærmeste vilde skildre ham som sindssyg
og faa ham behandlet som saadan. Lægen havde svart, han
ikke tvivlede paa, at dersom Hr. Strindberg vilde indlægge
sig til Observation, vilde man kunne give ham det ønskede
Vidnesbyrd; men paa staaende Fod kunde han det ikke.
Strindberg viste sig alvorlig, originalt begavet og i Sam
tale simplere end jeg havde troet; men han var ikke
mundtlig berigende, og jeg tørstede efter det berigende. Han
gjorde Indtryk af at føle sig ulykkelig, indlod sig paa et for
tvivlet Æventyr, over hvilket han skrev sin
Tschandala,
var
fuld af Kvindehad og sikker paa at have Sporsans for ulykke-
bringende Kvinder.
Han anmodede mig om at sætte hans Skuespil
Faderen
i Scene for ham paa Casino-Teatret. Skuespillerne forstod
jo oprindeligt ikke stort deraf. Men efterhaanden fik jeg
Alt omordnet, som jeg vilde have det, saa Personalet med
temmelig svage Kræfter ydede et godt, undertiden frem
ragende Arbejde.
2
.
Ogsaa Geijerstam kom til Kjøbenhavn og havde sin
unge Frue med sig. Han holdt Forelæsninger, deriblandt en
om mig selv, som jeg var ude af Stand til at bedømme,
Georg Brandes: Levned. III.
15