227 / 398
220
Hjemlige Angreb
seelse i Kjøbenhavn, saa dyb, at han grundede et Tiddsskrih,
rettet mod mine Meninger alene, de saakaldte
Antibrandes-
ianske Flyveblade,
der vistnok udkom et Par Aar. Jeg til-
staar, ikke at have læst dem.
Bjørnson skrev dengang mod Hørup:
Politiken
ønsker ikke „Dydens og Ægteskabets Pris“ ; jeg har længe
set det, og at denne Del af vort Samfundsarbejde ingen Frihed bør have.
Men
Politikens
Smag i saa Henseende er ikke lovgivende, og Forsøg paa
Terrorisme — jo højere de vokser, desbedre!
I Hørups Svar hed det:
Ja, hvad er Terrorisme?
Her er to Meninger om Sædelighed, den ene er gammel, støttet ved
Hævd og Vane, ved de Skriftkloges Vidnesbyrd,ved SelskabetsVelsignelse
— en Ros og Ære for hver den, der bekender den. Og der er en anden,
som er ung og ustemplet, utaalmodig forarget over Dumheden og Griseriet
og den forhyklede Selvgodhed, som Patentet dækker. Og de to forhandler.
Den første siger:
„Nu er jeg Sædeligheden og Du er Usædeligheden,
lad os saa begynde“.
Ja, hvad er Terrorisme?
Og den samme føjer til:
„Saa Du forsvarer Dig, Du forsvarer
Usædeligheden, maa jeg bede om Dit Navn, her bruger vi ingen Anony
mer, op med Navnet, Du skal dænges.“
Ja, hvad er Terrorisme?
Og Hr.
Bjørnson
siger: „Naa, saa
Politiken
holder ikke med Dyden
og Ægteskabet, det var nok det, jeg tænkte, ingen Ven af Samfundsarbejdet,
ingen Ven af Friheden — tvi for en Terrorist!“
Ja, hvad er Terrorisme?
Hr.
Bjørnson
har den løjerlige Opfattelse, at Frøken Grundtvig og
hendes mandlige og kvindelige Broderskab er Banebrydere — Vidner —
om lidt Martyrer. Alle disse fortræffelige Damer, der er ude for at vidne
for den gamle Katekisme med baade For- og Efternavn, de skulde være
det Nyes Evangelister! Et forfulgt og lidende Broderskab! Det er dog
Gudskelov ikke værre, end at de har Hof- og Stadsretten i Baghaanden,
naar det kniber med Argumenterne. Og i Modsætning til denne Tapper
hed er de Kvinder, som siger dem imod, nogle fejge og anonyme Stakler,
fordi de ikke giver deres Navne til Pris for offenlig Overstænkning.
Men den menneskelige Erfaring taler just ikke for, at Folk er hidsigst
med deres Navne, der hvor den største Risiko er. Dersom Hr. Bjørnson
havde Lejlighed til at se sig om i Danmark, vilde han baade i Hoved
staden og i Provinserne se hele den kære Familie, der altid ligger
paa