222 / 398
Hjemlige Angreb
215
P. A. Rosenbergs Eksistens, kunde endnu mindre tænkes lig
gende paa Lur for at vinde ham og bringe ham i Splid med
hans Fader. Det Hele lød som Galskab. — Heldigvis lyk
kedes det mig at finde to gamle Breve fra hint Aar, skrevne
af
Eksam. pol.
P. A. Rosenberg til mig, hvoraf det fremgik,
at denne som Student i Udtryk, der ikke savnede en klædelig
Beskedenhed, havde anmodet Redaktionen af
Det nittende
Aarhundrede
om Optagelse af en Novelle. Der var blevet
svaret med Afslag, men Pillen var bleven forsødet ved et
Spørgsmaal, om den Paagældende ikke kunde levere Smaa-
ting og Anmeldelser angaaende sin Videnskab. Novellens
Forfatter takkede for den overbærende Dom og udtalte i
Udtryk, der ikke manglede en klædelig Ydmyghed, sin Er
kendtlighed for Tilladelsen til at turde være Medarbejder.
2
.
Straks efter min Ankomst i Juni Maaned var jeg bleven ud
nævnt til Æresmedlem af
La Confédération universelle des So
ciétés de Libre Penseé,
eneste Æresmedlem for Skandinavien,
mens der for England var saadanne Storheder som Herbert
Spencer og Huxley; men dette var mig som det sidste Vid
nesbyrd om min Sammenhæng med den store Verden. Jeg
var atter neddykket i det hjemlige Luftlag, hvor netop da
Kønsspørgsmaalet var paa Dagsordenen, og hvor Befolkningen
i Øjeblikket indskrænkede sit Aandsliv til en ivrig Agtpaa-
givenhed paa de to Køns seksuelle Stilling til hinanden.
Man rendte rundt og passede paa hinandens Kønsdrift;
det var den Sysselsættelse, som her vikarierede for aandelige
Interesser andensteds.
Der var i Kjøbenhavn Ingenting, som svarede til hvad
man i andre Byer kalder et Selskabsliv
(une société).
Et
Hof, nogle Lehnsgrever, en Del Grosserere og Professorer