218 / 398
Hjemlige Angreb
211
Pris. I andre smaa Lande bevilligede Repræsentationen da
undertiden de enkelte mere fremragende Forfattere, som of
redes for det Heles Skyld, en Erstatning. I Danmark tog
saa at sige den hele Presse Parti mod den Enkelte, som
devoveredes. Hr. Barsdorf sluttede med den patetiske Er
klæring, at fra nu af og indtil videre
eksisterede G. Brandes
ikke fo r ham.
Jeg svarte: „Gid det var saa vel! Men
dette er en Overdrivelse, en Uagtsomhed, ja en Utaknemme
lighed af ham. Thi nu som før eksisterer jeg i den Grad
for ham, at jeg stadigt skaffer ham Penge i hans Kasse,
forsøder og forlænger hans dyrebare Liv“. — Og det er denne
Verdens Retfærdighed, at jeg den Dag i Dag, 21 Aar der
efter, kan gentage det samme.
Hr. Barsdorf averterer
ustanseligt mine Bøger og lever højt af Indtægten.
Pudsigt nok skrev hans Frue mig en Dag til, udtalte,
at hun ikke længer kunde aande i den Sump, hendes Ægte
skab var, og foreslog at røbe mig alle de Fif, som Hr. Bars
dorf havde anvendt imod mig, afsløre mig det hele „Raffine
ment“, hvormed han var gaaet tilværks. Jeg indlod mig imid
lertid ikke paa denne Alliance.
Mest krænkende for mig var det, at den under alle
andre Forhold nevtrale
Nordiske Boghandlertidende,
der da
redigeredes af min gamle Redaktør fra
Illustreret Tidende,
O. H. Delbanco, hvem jeg efter hans eget Udsagn i sin
Tid havde vist de væsenligste Tjenester, under en mark
skrigersk Overskrift bragte en Redaktionsartikel om den
mellem Firmaerne Barsdorf og Veit & Comp. svævende
Proces, som i injurierende Giftighed imod mig overgik alle
andre danske Blades. Hr. Delbanco fremstilte Sagen, som
havde jeg ved denne Lejlighed bedraget min Forlægger og
som om dette Bedrag nu ved Processen var bleven afsløret.
Han tillod sig Udtryk, som man plejer at bruge om For
brydere, og da jeg tilsendte ham mit tyske Indlæg i Processen
14
*