215 / 398
208
Rusland
9
.
I 23 Timer naaede jeg Varshav fra Smolensk. Det var
den I. Juni, men fuldstændig Vinter, raakoldt og blæsende
Vejr. Mine nærmeste Venner var ikke i Byen; alligevel
havde den for mig sit gamle Trylleri. Store Forandringer
var i det ene Aar, siden jeg var der sidst, indtraadt i flere
Familier; Ægtefolk, der havde været roligt forbundne, levede
nu adskilte; visse Familier var som opløste, idet nogle af de
yngre Medlemmer var bosatte i Udlandet, andre allerede var
tagne paa Landet. Heller ikke de Enkeltes Stemning mod
mig syntes mig ganske uforandret, en Omstændighed, jeg
først mange Aar senere fik forklaret, idet et intrigant ungt
Fruentimmer, med hvem jeg neppe havde havt to Samtaler,
havde opfundet en Løgnehistorie om mig og kolporteret den
saa troværdigt, at endog Folk, der kendte mig nøje, ikke
vidste, hvad de skuldetro, men holdt sig noget tilbage. Da
jeg ikke havde ringeste Anelse om Aarsagen til deres For
beholdenhed, var det mig umuligt at hæve den. Bagvaskelsen
kunde saa meget lettere tro e s , som den unge Kvinde tilsyne
ladende intet kunde vinde ved sin monstrøse Løgn. Hendes
Holdning forklaredes imidlertid ved hendes heftige Misundelse
paa en anden Kvinde, for hvem hun affekterte det inderligste
Venskab.
Et nyt Bekendtskab, jeg i de Dage stiftede, var det med
Skuespillerinden Helene Marcello, en smuk og dygtig Kunst
nerinde, i hvis Selskab jeg tilbragte nogle Dage.
Snart blev Luften mildere, og man kunde indtage sin
første Frokost i den sachsiske Have under nysudsprungne
Træer, hvor et talrigt Selskab, der alle kendte hverandre,
samledes og hvor det var en stor Fornøjelse at træffe nogle
af Byens smukkeste Damer. I Sommsrbelysning tog den
blonde polske Kvindetype sig endnu bedre ud end nogen