220 / 398
Hjemlige Angreb
213
I en femten Aars Tid dandsede han foran Arken, naar
den umulige Nielsenske Filosofi blev ført frem i Triumf.
Han hævdede det som et betydningsfuldt Træf, at
Grund
ideernes- Logik
kom ud samtidigt med at Slesvig tabtes.
Den bødede paa Tabet. Enhver, der ikke indsaa, at Frelsen
kom fra den danske Verdensfilosof, R. Nielsen, blev haanet.
Henrik Ibsen kunde han ikke lide, og var meget glad
over at have fundet et gammelt Digt af ham,
Maageskrig
kaldet, hvori han havde sagt noget ufordelagtigt om de Dan
ske. Skønt Ibsen selv ikke havde optaget det blandt sine
Digte
, bragte Schmidt dette i Erindring i
Fædrelandet,
ja
optrykte det, for at ærgre Ibsen tilgavns, paa Bindet af sit
Tidsskrift. Ikke desmindre søgte han senere, som allerede
berørt, at bevæge Ibsen til at indtræde i Redaktionen af
For Ide
og Virkelighed,
og da det mislykkedes og han i Stedet fik
Bjørnson overtalt, men denne udtalte sig uforsigtigt om For
holdet mellem Danmark og Tyskland, udstødte han med
Skamme Bjørnson af Redaktionen, ja tog end ikke i Be
tænkning, i en af sine daarlige Noveller paa en lidet højsindet
Maade at tage Hævn over den Udstødte.
Hvad der var af usund Begejstring hos ham, fik et
Afløb overfor Rasmus Nielsen. Galden og Hadet, som af-
sondredes endnu rigeligere, bevirkede, at jeg blev hans
fikse Ide. I 1865 havde han skrevet sine første Artikler
mod mig, i 1866 sit første Flyveskrift, og i de to og tyve Aar,
der siden var gaaede, havde han ikke rastet. Han skrev
flyvende Blade, Artikler, Notitser imod mig, skrev anonymt,
pseudonymt under Bogstaver og Mærker, sjældent eller al
drig under Navn. Allerede i 1872 kunde jeg med Sandhed
skrive om ham, at han nu havde angrebet mig under alle
de Bogstaver, der fandtes i Alfabetet. Antallet af de Artikler,
han i Aviserne
Fædrelandet, Dagbladet
og
Berlingske Ti
dende,
i grundtvigske Organer og i sit eget Tidsskrift havde