234 / 398
Indtryk a f Fremmede og ensomt Arbejde
227
dieren, udygtige baade til Videnskaben og Livet „med deres
Fremtid bag sig“.
En tredje Part, den bedste, førte under Form af en
Kamp-Eksistens en i Bund og Grund elendig Tilværelse,
og det af to Aarsager, som var Bogens Grundmotiver, dels
fordi de legemligt og sjæleligt undergravedes af ungdommelige
Drifter, som gjorde sig gældende med des større Voldsomhed,
jo mere de i det nordisk-protestantiske Samfund ignorertes,
dels fordi de som Børn af deres Tid, som løsrevne fra For
tidens Dogmetro, og som Ynglinge, der mente det alvorligt
med deres Tankeliv, kom i Splid med deres kæreste Slægt
ninge i Hjemmet og paa Kant med et Universitet, der ind
skrænkede sig til at fordømme de ny Aandsmagter, som
længst havde afsagt Dommen over det selv.
Begge disse to Forhold var behandlede med aabent
Mod. Det første, som var det vanskeligste, var fremstilt
sandere og dristigere end man var vant til at se det berørt. Det
var imidlertid ikke frit for at være lidt tragi-komisk, at alt,
hvad der henhørte under Gudinden Frejas Departement og
hvad der under en mildere Sol og blandt mindre tungt an
lagte Folk var en Kilde til Livets søde eller forfinede Lyst,
at alt dette histoppe tog sig ud som en evig Kilde til Jammer
kval og Selvforagt, fordi under Undseelsens, Protestantismens
og Respektabilitetens Tryk al skøn Sanselighed enten som
hos Kvinden blev dødet ved Opdragelsen eller som hos
Manden sat til i Udskejelser, og den sunde Attraa derfor
altfor hyppigt forvandledes til bare Raahed.
Det andet Forhold, den religiøse Brydning, var levende
gjort med ikke mindre Energi. Man følte, at Ortodoksien
endnu red disse nordiske Smaastater som en Mare, og at
Kampen mod den eller Underdanigheden overfor den da
var et Stykke af hver enkelt Mands Historie.
15*