240 / 398
Indtryk a f Fremmede og ensom t Arbejde
233
11 Ark renskrevne og trykte. Saa tidt jeg gik forbi Marmor
kirken, der da i Aaringer havde været under Arbejde, til
syneladende uden nogensinde at blive fuldendt, spurgte jeg
mig selv: Hvilken Bygning bliver vel først færdig, min
Marmorkirke eller denne? Begge Dele trak ud, min havde
nu allerede været under Opførelse i 18 Aar. Alligevel lyk
kedes det mig at komme først.
Jeg sluttede Aaret med min lille Artikel om Donatellos
St. Georg. Den var Alt, hvortil aarelang Sysselsættelse med
Donatello havde ført, og var mig som et Sindbilled paa,
hvor lidt der i Reglen kommer ud af vore Planer. Men
fra mit Inderste kom den Bøn til min Helgen, hvori den
udmunder:
O St. Georg, min Skytspatron! Hvor skøn er den hellige Vrede i
dit Blik, hvor ypperlig den rolige Følelse af Kraft, der fylder dit Bryst,
du Helgen og Hedning! At du ogsaa tomhændet, uden Sværd eller Lanse
i din Haand, er lutter Uforsagthed, det er en Lære. Værgeløs staar du
der, men fast paa dine Fødder, fast i dine Knæ, pansret om Foden til at
kunne knuse med en Jernhæl, og pansret om Lænder og Arm og Ben
og Ryg og Bringe. Du Prisgivne til Dragens Ædder og Forgift! Du véd det,
den Tid vil komme, da du igen faar et Lanseskaft fat. Dræb da Dragen,
stød Jernet i dens Hjerte og knus Knoklerne i den, saa den aldrig sluger
Jomfruer og aldrig myrder Ynglinger mere!
6
.
Var Aaret 1888 et Aar, hvori jeg end ikke en Dag var
udenlands, saa var det dog et, hvori jeg stod i levende For
bindelse med Udlandet. Et overordentligt stort Antal af de
Udlændinge, som besøgte Kjøbenhavn, indfandt sig hos mig;
et endnu større Antal stod i Berøring med mig gennem
Breve, Spaniere fra Columbia, Nordamerikanere fra Smaa-
byer i Unionen.
En af mine ivrige Korrespondenter var dengang den
senere berømte Baronesse Bertha von Suttner, Fredssagens