244 / 398
Indtryk a f Fremmede og ensom t Arbejde
237
Vive la Commune!
dengang var forbudt i Paris. De ærgrede
sig over, at man vilde hædre dem ved at spille Marseillaisen.
Selv sang de kun
VInternationale
og
Ça ira.
Man indbød dem til at tilbringe en Aften i Studenter
samfundet, og jeg blev anmodet om at indfinde mig. Jeg
talte to Gange til dem. Da jeg sagde, at her kunde de
gerne raabe Leve Kommunen! fordi hele det lille Danmark
i Virkeligheden kun var at betragte som en Kommune, saa
det lod sig opfatte som enstydigt med Leve Danmark! raabte
en af dem:
Mais c’est de l’esprit français.
Jeg svarte:
N ’avoir pas esprit de caste, voilà le vrai esprit français.
Mange Svenske og Finner indfandt sig i Kjøbenhavn i
Anledning af Udstillingen. Der var den unge Forfatter Georg
Nordensvan, smuk og slank, Novelleforfatter og Kunstkender,
som gjorde et udmærket Indtryk. Der var ældre Bekendte
som Maleren Bjôrck og Per Staaf og Gustaf af Geijerstam,
Finner som Jacques Ahrenberg, den finske Udstillings Kom
missionær, der glædede mig med en anerkendende Dom
angaaende min Bog om Polen. Verner von Heidenstam,
der sendte sin lovende Debutbog
Vallfart och Vandringsår,
kom først senere til Danmark.
Fra Rusland kom min kære Ven Sobolevski, Redaktøren
for
Russkija Vjedomosti
og tilbragte nogle Dage med mig.
Han gjorde ikke faa Indkøb, blandt andet af danske Terra-
cotta-Sager, som han fandt originale og smukke.
Kort efter kom en interessant ung tysk-russisk Pige
ved Navn Sonja Etlinger, som paastod, hun i fire Aar havde
været sysselsat med mig. Hun havde hørt mine Foredrag
i St. Petersborg og havde lært sig Dansk.
Med Anbefalingsbreve til mig forestillede sig desuden
først en Pianofabrikant Becher fra St. Petersborg, en for
standig og praktisk Mand, dernæst fra samme By en ung
Astronom Kleiber, fireogtyveaarig kun, men forbausende sprog-