273 / 398
Han var da ikke uden Grund saare beundret som
lunefuld og personlig Kritiker, om hvem alle vidste, at han
havde slagtet Ohnet og haanet Soulary. Han var over
modig og smidig, stikkende og koket. Personlige Triumfer
sagdes han kun at have blandt Blaastrømper. Han stillede sin
Forbindelse med en ældgammel Halvverdensdame fra Kejser
tiden, Madame de Loynes, allevegne til Skue, bar hendes
Mopper efter hende, naar hun steg ud af sin Vogn for at
gaa i Butikker. Munterhed vakte det derfor, da Jean Lorrain
i en lystig Artikel om hvad der vel her kunde binde Jules
Lemaitre, anførte den spirituelle Madame Baigniéres bekendte
Ord:
Que voulez vous? Pour lui elle a toujours soixante
ans.
Munterheden steg, da Lemaitre derefter udfordrede
Lorrain. I hine Dage, da Nationalismen endnu ikke var
opfunden, tjente Clemenceau Lemaitre som Sekundant. —
Det var Madame Baigniéres som, da Grevinde de Loynes
endelig døde, trøstede ham med de Ord:
Vous la retrouverez
dans un meilleur demi-monde.
9.
En af de første Mænd, jeg i Paris dengang havde søgt,
var Emile Zola. Tidligt havde jeg lagt Mærke til ham;
hans Ungdomsværk
Mes Haines
er anført i min Disputats
1870. Jeg havde tilsendt ham min Afhandling om ham paa
to Sprog, Tysk og Russisk, i Særtryk fra
Deutsche Rund
schau
og
Vestnik Jevropi.
Han modtog mig godt, næsten
varmt. Til en Begyndelse fremsøgte han min Afhandling
paa Russisk og sagde: Skade, at jeg ikke forstaar Tysk. —
Jeg svarte: Denne Tekst er russisk. — Nej, sagde han,
jeg véd meget vel, at Tyskerne bruger andre Bogstaver
end vi. — Det gør de, men Russerne atter andre.
266
Revolutionens Hundredaar i Kjøbenhavn og Paris