271 / 398
264
Revolutionens Hundredaar i Kjøbenhavn og Paris
Paa dette Overgangsstadium havde Bourget imidlertid
endnu ikke brudt med sin Ungdoms Venner, var endnu
ikke Nationalist. Han stod paa sit Rys Højde, beundret af
den finere, kvindelige Læseverden i næsten alle Lande og
nød sin Berømmelse ikke blot som Digter men som Dandy.
Polske Comtesser som tyske unge Fruer sværmede for ham.
Og han fortjente den Beundring, som næredes. Han var
en subtil Kender af det kvindelige Hjerte; han havde der
næst i
Mensonges
givet en Skildring af en halvhundredaarig
Baron, hvis Psykologi ikke kunde være skarpere og bedre,
og hans
Essais
røbede en højt og fint udviklet kritisk-dig-
terisk Evne. Alligevel var de betydelige literære Egenskaber
begyndte at ormstikkes af Fromleri. Dette gik dog ikke
dybere end at Bourget endnu, naar han befandt sig mellem
gamle Venner, med uskrømtet Fornøjelse mindedes komisk
uhøviske Smaatræk, han havde hørt. Ved en Middag,
hvor bl. Andre Hertuginden af Richelieu var tilstede, der
faa Uger efter blev Fyrstinde af Monaco, fortalte han uden
moralske Bemærkninger, hvortil der dog havde været An
ledning, en Historie, han havde fundet om to franske Offi
cerer, der under Felttoget i Rusland under Ridt ad en
Landevej var komne i Tanker om nogle Kvinder, de havde
glemt at voldtage i en By, de var komne igennem, hvor-
paa de vendte deres Heste og red tilbage for at indhente
det Forsømte.
Dengang var Bourget endnu saa fortrolig Ven af sin
Forlægger Alphonse Lemerre, at han foretog en Rejse til
Sydfrankrig for at være tilstede ved hans Datters Bryllup.
Den Voldsomhed maatte derfor undre, hvormed han syv
Aar senere, under en Proces, han havde anlagt mod denne
Mand, hvem han havde anmodet om Dusbroderskab, alle
vegne nedsatte ham. Det drejede sig om nogle tusind
Eksemplarer af
Cosmopolis,
som Forlaget havde ladet trykke