HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Et københavnsk vinfirma i Guldalderen

gende kælder med murstensgulv. Pakhuset fik heltag med en kvist

på tre fag. I kvisten blev installeret en hejsevinde med udligger og

tov. En indvendig trappe forbandt kælderen med etagen ovenover;

der var desuden opgang til gården fra kælderen via en dobbelt glas

dør. Alle vinduer fik udvendige lemme, som blev malet med

»Steencouleur«, en grå farve. Vinduerne blev anstrøget med gråt

indvendig og broncemalet udvendig. Pakhuset stod færdig i slut

ningen af 1845 og blev forsikret mod brand for 5.200 rdl

.75

Pakhusets facade og kældernedgang vendte mod nordvest. Det

var nogenlunde i overensstemmelse med den ideelle fordring, som

»Veiledning til Vinens Behandling« foreskrev i 1839. Her står, at en

nordvendt retning for en vinkælder ville være det bedste, »fordi

dens Temperatur dér er færre Afvexlinger underkastet, end om

Aabningen var anbragt mod Østen«. Kælderen burde være fire til

seks alen dyb, fortsætter bogen, idet »jo mindre en Kjelders Dybde

er, jo større er den ydere Lufts Indvirkning i samme«.

Temperaturen i en vinkælder burde være 10-12 grader Celsius,

så vinens rumfang kunne holdes konstant. Fugtigheden måtte

hverken være for stor eller for lille; man risikerede da skimmel,

eller at vinfadenes stave skrumpede, så der opstod lækage. Fug

tigheden kunne mindskes ved at lægge trækul på kældergulvet.

Kælderen burde forsynes med passende vinduer, da »for stor Lys

ning udtørrer, og altfor stor Dunkelhed foraarsager Forraadnel-

se«.

Om Raaschou levede op til disse råd kan ikke afgøres, men den

følgende opfordring efterkom han tilsyneladende ved at lægge

pakhuset bagest på grunden. Kælderen »maa saavidt muligt være

sikret for alle Slags Rystelser, thi ikke alene en stærk Bevægelse,

men ogsaa selv den svage Rystelse, som foranlediges af flere Vog

nes hurtige Fart over Steenbroe, bringer Druben [bundfaldet i vin

fadene] i Bevægelse. Heftige Tordenslag skal have samme Virk

ning«. Vinkælderen måtte desuden nødigt ligge ved siden af »et

Locum, Svinesti, Mødding etc. eller saadanne Legemer, som kunne

afgive mephistiske Uddunstninger«. Det så Raaschou dog stort på,

idet han indrettede et firsædet lokum op ad bygningen. Man skul

le også tage højde for, at »intet tilbagekastende Solskin fra ligeover-

for liggende Bygninger kan falde ind i Kjelderen, og her er man til

lige temmelig sikker for Ildebrand«.