87 / 263
Et københavnsk vinfirma i Guldalderen
Facaden på det ombyggede forhus i Bredgade tog arkitekten,
senere stadsbygmester, Niels Sigfred Nebelong sig af. Det fremgår
af hans regning på
20
rdl. for en facadetegning med tilhørende
detailtegninger, som han sendte til Raaschou den 22. september
1853.89 Den forlængede bygning beholdt sit enkle, stilfærdigt klas
sicistiske udseende. Raaschou ønskede åbenbart ikke at lade N. S.
Nebelong give facaden kvaderfugning og andet af senklassicis
mens livligere relief; denne stil demonstrerede arkitekten ellers
sobert på andre bygninger i København.
Facaden fik »Steencouleur«. Samme farve gav maleren de udven
dige skodder til kældervinduerne. Der blev også malet et matrikel
nummer på. Gadevinduerne fik alle en gang bronzefarve; derimod
måtte gårdsidens vinduer nøjes med ordinær hvid maling
.90
Raaschou påtog sig ikke mange opgaver udenfor sit vinfirma. I
1844 blev han sammen med vinhandler F. W. Luplau udmeldt af
Københavns magistrat til en besigtigelses- og taksationsforretning
på Toldboden for at vurdere værdien af en fustage druebrænde
vin
.91
I 1859 valgtes han til revisor i Vintapperlavet og fortsatte på
denne tillidspost efter Vinhandlerforeningens etablering i 1862, da
lavstvangen blev ophævet
.92
Raaschous ejendomsbesiddelse og indtægtsforhold gav ham
stemmeret. Stemmeseddelen fra rigsrådsvalget den 11. februar 1856
viser, at han foretrak politikeren, professor, dr. med. C. E. Fenger
.93
Fenger var forresten blandt kontokunderne.
Det var i den sene guldalder og det spirende demokratis Køben
havn, at Raaschou drev vinhandel. Han abonnerede på J. L. Hei-
bergs tidsskrift Kjøbenhavns flyvende Post sammen med alle »de
kendte« fra tidens administration, erhverv og kultur, f.eks. H.C.
Ørsted, August Bournonville, Joseph Hambro og Jonas Collin
.94
Nogle kvitteringer fra 1844 til 1855 bekræfter også Raaschous for
ankring i epoken. Han var medlem af Kunstforeningen i Kjøben-
havn og deltog i bortlodningen af dens kunstværker. Raaschou
abonnerede på Corsaren, Flyveposten, det forretningsmæssigt nyt
tige Adressecontoirets Efterretninger samt Nordisk Penning
Magazin. Selvfølgelig læstes Berlingske Tidende i huset, men også
de nationalliberale aviser Dagbladet og Fædrelandet. Endelig sub
skriberede han på den nye udgave i ti bind af Oehlenschlågers tra
gedier, der udkom omkring 1849.
85