82 / 263
Torben Ejlersen
med Prophammeren saaledes ned, at dens øverste Deel kun rager
omtrent to Linier over Flaskehalsen efter i Forveien at være presset
med Proppresseren«. Hvis proppen blev fugtet med lidt vin eller
vand, gik det lettere.
Til sidst skulle flasken forsegles ved at dyppe flaskehalsen i fly
dende lak. Det beskyttede proppen mod fugt eller udtørring; sam
tidig blev insekter eller rotter forhindret i at gnave hul. Lakken fik
forskellig farve, rød, gul, grøn eller sort. Da man dengang brugte
mørkt flaskeglas, var det nyttigt for vinhandleren at anvende lak
farver til at angive flaskens indhold. I 1842 blev vinhandlerne
opfordret til ikke at bruge kongegult, fordi det indeholdt arsenik,
men andre stoffer til at farve lakken gul.
Også en middagsgæst bemærkede lakken på flaskerne. Just
Mathias Thiele besøgte en efterårsaften i 1816 Kamma og Knud
Lyne Rahbek i Bakkehuset på Frederiksberg. Da han kom ind i den
lune dagligstue stod bordet dækket, »en varm Steg dampede imel
lem et Par Bouteiller med rødt og gult Lak«. Den ene må da være
en rødvin; den anden beskrives af Thiele som »perlende Sauterne«,
den søde franske hvidvin hældt på flasken med den gule lak
.81
Flasker, etiketter og transport
Håndværkerregninger fra moderniseringen af Raaschous ejendom
samt bilag på forskellige indkøb giver glimt fra Raaschous vinhan
del i 1850'erne. Kleinsmeden istandsatte en spunsetrækker og mon
terede en ny hank på en vinkande. Klokkestøberen fremsendte reg
ning på en bøsning til en propmaskine. En cigarkassefabrikant leve
rede 700 trælister på 1 1 /2 alen og 900 på 1 1 /3 alen, som skulle for
hindre vinflaskerne i at rulle rundt på reolerne. En trillebør anskaf-
fedes til pakhuset i 1851.
Hvorfra fik Raaschou sine flasker? Han købte i 1850 hamrede fla
sker fra Holmegaards Glasværks udsalg i Nyhavn. Samme firma
leverede champagneglas med knap på stilken, snapseglas med og
uden knap, nogle af dem var cylinderformede. Endvidere sendte
glasværket 134 ølglas til 1 /4 pot, desuden 12 med udbøjet kant, 24
porterglas med og uden bøjet kant samt en del cylinderformede
vinglas. Denne leverance har vel været til brug i skænkestuen. En
regning fra 1854 dokumenterer Raaschous indkøb af franske 3 / 4
pots flasker fra glasværket Godthaab ved Helsingør. 1856 modtog
80