85 / 263
Et københavnsk vinfirma i Guldalderen
regnskabsprotokol. Til brug for lærling og svend, men også for vin
handleren selv, blev der hos universitetsboghandler Andr. Fred.
Høst anskaffet en håndbog af Haldur Grüner, der var forfatter til
talrige hånd- og lærebøger om bogholderi, korrespondance og lig
nende. Her var det hans »Brev=Comptoir= og Formularbog. An
det forøgede og aldeles omarbeidede Oplag. Kbh. 1852«. Den
slags litteratur var uundværlig i vinbranchen under den omfat
tende brevveksling med inden- og udenlandske leverandører og
kunder, toldvæsen, bankforbindelser, assurandører, agenter og
skippere.
Hos sukkerraffinaderiet i St. Larsbjørnsstræde aftog Raaschou
melis, stødt melis og kandis til pleje af vinen. Hofurtekræmmer S.
M. Salomonsen's Eft. på Kongens Nytorv leverede udsøgte citroner
til vinbehandlingen og til punch, mens F. A. Olufsen-Bartholdy i
Skoubogade bragte romkulør.
En karakteristisk drik var Seltersvand. Dette mineralvand hente
de Raaschou hos hofurtekræmmer C. A. Been i Bredgade, men især
fra Rosenborg Brøndanstalt i Gothersgade. Rom fra St. Croix købte
han i 1853 hos grosserer J. J. Hansen i Bredgade. Brændevinsbræn
der W. Reeh på Skt. Annæ Plads forsynede vinhandleren med
brændevin. Den skulle måske bruges til at styrke vinen. Hos Malt
møllen i Toldbodgade hentedes eddike.
Raaschou kunne byde besøgende i gæstestuen på porter eller sæl
ge det ud af huset. Thomas Schat Petersen i St. Kongensgade, leve
rede porterøl importeret fra Tyskland.
Smag og behag spænder vidt; fra den overgærede, mørke porter
øl brygget på stærkt branket malt til den perlende, lyse, elegante
champagne. En solaveksel på 300 franc i 1854 dokumenterer, at
Raaschou havde et mellemværende med champagnefirmaet
Eugène Clicquot i Reims, ikke at forveksle med Veuve Clicquot-
Ponsardin.
Et brev fra 1855 sendt fra Paul de Coninck i Bordeaux viser, at
Raaschou fandt en vinkvalitet fra 1852 for let. Han var udgået for
en fyldig vin fra 1848, som havde været fortrinlig til at forbedre
1852-vinene med. Paul de Coninck lovede nu at undersøge, om han
kunne hjælpe. Det nævnes ikke i brevet, hvilke vine, der var tale
om. Men det afspejler den normale praksis, at man sammenskar
forskellige vine for at gøre en svag vin bedre.
83