![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0089.jpg)
Et københavnsk vinfirma i Guldalderen
liv i Bredgade. Raaschous stedsøn, Vilhelm Munck, fortæller om
flytningen til Bredgade. Til huset hørte en efter københavnske for
hold betydelig have: »Vinhandelen, som var voxet meget flyttedes
til Kælderen, paa Halvdelen af Haven opførtes et stort Pakhus; paa
Forhusets første Sal fik Familien en ny og god Bolig, som kunde
rumme den altid voxsende Børneflok. Det var en Herlighed at
ombytte de trange Rum med store om end lavloftede Værelser, ikke
at tale om Tumlepladsen i Haven, hvor der var et stort Æbletræ og
et dito Pæretræ, som jeg først sent lærte at klatre op i. Her blev
Familiens lykkelige Bolig i alle de følgende Aar
«.96
Arkivalierne giver nøglen til en kort visit hos Raaschou i 1850'rne,
da forhuset var blevet bygget om. Der var klokketræk ved porten,
til vinkælderen og ved køkkentrappen. Fra Bredgade gik man gen
nem den dobbelte port ind i det brolagte portrum, som til baggård
en var lukket med en dobbelt stakitport. Fra portrummet cirklede
man op i huset ad den ovale trappe. Gelænderet havde 118 bronze-
og hvidmalede mahognibalustre. Trapperummets vægge var malet,
mens der var gipset under reposer og loft.
På 1. sal gik man ind til vinhandleren. Dørene var enkelte eller
dobbelte fyldingsdøre med almindelige jernbeslag - ikke messing.
Lofterne var uden stuk. Til gaden lå over porten et par mindre rum,
begge med muret ovn. I samme side af huset fulgte tre værelser en
suite i henholdsvis et fag, tre fag og to fag. I disse tre rum var bryst-
og pillepaneler, væggene var beklædt med papir på lærred, og der
stod kolonneovne. I smigfaget mellem forhus og sidehus lå spise
stuen, som skik og brug foreskrev, og med et stort vindue. Her var
der også beklædt med bryst- og pillepanel samt kolonneovn.
Sandsynligvis var det til disse fire repræsentative rum, at L. Fraenc-
kels Hof-Tapetfabrik havde leveret grønt tapet og nogle agramaner,
grønne tapetpynteborter, desuden tapet i drap, brunt, rødt og blåt.
Farvevalget viser, at en mere broget stil havde afløst den kølige
empire; ikke mindst den grønne farve var populær på denne tid.
Ved siden af spisestuen til gårdsiden fandtes endnu et værelse i to
fag, men uden ovn, samt en gang i et halvt fag. I sidehuset lå køk
kenet og køkkentrappen. Ved siden af lå pigekammeret i et fag med
pudsede vægge og ovn. I køkkenet havde skorstenen en jernkoge-
indretning, bageovn og vandkedel. Desuden var der anretterbord
med skab, trævask, hylder og rækker samt et afdelt spisekammer.
87