![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0095.jpg)
Et københavnsk vinfirma i Guldalderen
Samme familie markerede en barnedåb i begyndelsen af 1800-åre-
ne med sursteg ledsaget af rosinsovs og brunede kartofler. Desuden
fik man kogte rødspætter med persillesovs fulgt af æbleskiver.
Ganerne blev flittigt fugtet med øl og gammelvin.107
En anden barnefødsel, nemlig juleaften, blev fejret, som Otto B.
Wroblewski beskriver det fra sin læretid i Reitzels Boghandel i
Nørregade i slutningen af 1840'rne. Det var unægtelig festligere
end ved det daglige bord, hvor der herskede en let trykket stem
ning. Han fortæller, at det var »en complet tydsk Juleaftens
Opdækning, hvormed vi blev trakterede: Karper, Kalkunsteg og
Kage; paa Vinen sparedes ikke, vi fik baade Rhinskvin, Rødvin og
Champagne. Under Spøg og Latter nødes de gode Sager, og al For
legenhed forsvandt«.
Nytårsaften tilbragte lærlingen dog hjemme, hvor man på slaget
12 bød det nye år velkommen i et glas champagne. Her kunne den
unge Wroblewski få glæde af et lille kneb, som digteren Christian
Winther havde lært ham i boghandelen; ved at slå på kanten af
glasset kunne man få vinen til at perle op igen.108
Derefter vil det være passende at lytte til komponisten, organist
C. E. F. Weyse, en sand gourmand og vinelsker. Han forlod ofte sit
hjem i Kronprinsessegade for at søge selskabelighed, kogekunst og
gode flasker hos venner, bekendte og beundrere. Værtinden kunne
pudse sin glorie ved at få Weyse til at improvisere ved klaveret,
hvad han var en mester i; men mærkede komponisten, at han ved
tangenterne skulle »betale« for middagen, trak han sig køligt tilba
ge-
Weyses livret var ægte skildpadde; det glemte værtinderne ikke,
heller ikke sherryen. Bevarede breve fra Weyse omkring 1840 er et
festfyrværkeri af gastronomi og udsøgte dråber.
Lørdag den 13. december 1841 blev Weyse bedt til stort middags
selskab hos tidligere administrator ved Det kgl. Teater, generalde-
cisor i Rentekammeret, Carl Ludvig Kirstein, som boede i Lille
Købmagergade. Der var udover værtsparret og Weyse en halv snes
gæster tilstede, alle høje embedsmænd og storhandlende med fru
er. Der vankede brun suppe, rouletter, poulard med trøffelsauce,
oksetunge og skinke med grønærter og makaroni, marmorbudding
med frugtsauce, dyresteg, wienertærte og vanilleis samt overflod af
frugt. Karaflernes indhold var ikke mindre spændende, nemlig
93