Previous Page  95 / 263 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 95 / 263 Next Page
Page Background

Et københavnsk vinfirma i Guldalderen

Samme familie markerede en barnedåb i begyndelsen af 1800-åre-

ne med sursteg ledsaget af rosinsovs og brunede kartofler. Desuden

fik man kogte rødspætter med persillesovs fulgt af æbleskiver.

Ganerne blev flittigt fugtet med øl og gammelvin.107

En anden barnefødsel, nemlig juleaften, blev fejret, som Otto B.

Wroblewski beskriver det fra sin læretid i Reitzels Boghandel i

Nørregade i slutningen af 1840'rne. Det var unægtelig festligere

end ved det daglige bord, hvor der herskede en let trykket stem­

ning. Han fortæller, at det var »en complet tydsk Juleaftens

Opdækning, hvormed vi blev trakterede: Karper, Kalkunsteg og

Kage; paa Vinen sparedes ikke, vi fik baade Rhinskvin, Rødvin og

Champagne. Under Spøg og Latter nødes de gode Sager, og al For­

legenhed forsvandt«.

Nytårsaften tilbragte lærlingen dog hjemme, hvor man på slaget

12 bød det nye år velkommen i et glas champagne. Her kunne den

unge Wroblewski få glæde af et lille kneb, som digteren Christian

Winther havde lært ham i boghandelen; ved at slå på kanten af

glasset kunne man få vinen til at perle op igen.108

Derefter vil det være passende at lytte til komponisten, organist

C. E. F. Weyse, en sand gourmand og vinelsker. Han forlod ofte sit

hjem i Kronprinsessegade for at søge selskabelighed, kogekunst og

gode flasker hos venner, bekendte og beundrere. Værtinden kunne

pudse sin glorie ved at få Weyse til at improvisere ved klaveret,

hvad han var en mester i; men mærkede komponisten, at han ved

tangenterne skulle »betale« for middagen, trak han sig køligt tilba­

ge-

Weyses livret var ægte skildpadde; det glemte værtinderne ikke,

heller ikke sherryen. Bevarede breve fra Weyse omkring 1840 er et

festfyrværkeri af gastronomi og udsøgte dråber.

Lørdag den 13. december 1841 blev Weyse bedt til stort middags­

selskab hos tidligere administrator ved Det kgl. Teater, generalde-

cisor i Rentekammeret, Carl Ludvig Kirstein, som boede i Lille

Købmagergade. Der var udover værtsparret og Weyse en halv snes

gæster tilstede, alle høje embedsmænd og storhandlende med fru­

er. Der vankede brun suppe, rouletter, poulard med trøffelsauce,

oksetunge og skinke med grønærter og makaroni, marmorbudding

med frugtsauce, dyresteg, wienertærte og vanilleis samt overflod af

frugt. Karaflernes indhold var ikke mindre spændende, nemlig

93