Previous Page  98 / 263 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 98 / 263 Next Page
Page Background

Torben Ejlersen

Lafite og »bedste« bourgogne for 80 sk. flasken. En Château Larose

måtte han betale med 1 rdl. 56 sk.

Nye kunder kom til, gamle gled ud. Ikke få kunder fra 1830'rne

fortsatte trofast med at handle hos Raaschou. Som tiden gik, måtte

Raaschou skrive højere og højere rangtitel på kundenavnene i kon­

tiene. Flere prominente københavnske politikere, embedsmænd og

folk fra liberale erhverv fik konto i Bredgade, f.eks. rådmand J. C.

Gammeltoft, finansminister C. E. Fenger, højesteretsadvokat C. C.

Liebe, professorerne C. E. Scharling og G. C. Lehmann.

Det er også et stykke københavnsk forlystelseshistorie at blade i

hovedbogen. Raaschou solgte i midten af 1850'rne vin til traktør

Bistrup i Tivoli. Bistrup modtog i 1854 champagne fra Eugène Clic-

quot for 2 rdl. 64 sk. flasken. Det er højeste pris for en flaske i disse

års regnskaber. Rhinskvin fra Hochheim solgtes for 1 rdl., Liebfrau-

milch for 80 sk. I en årrække var Raaschou leverandør til Casinote-

atrets restaurant i Amaliegade; også skydebanen Enighedsværn

ved Kalvebod Strand samt etablissementet Constantia i Charlotten-

lund var på kundelisten.

Ved hjælp af den indkomstskat, som fra 1861/62 blev indført i

København til afløsning for den gamle næringsskat, kan man få et

indtryk af Raaschous indtægt, og det er muligt at sammenligne

ham med andre vinhandlere, ja med alle Københavns skatteydere.

Skattebogen 1861/62 viser, at Raaschous indtægt androg 7.000 rdl.

Han skulle heraf på årsbasis betale 140 rdl. i indkomstskat. Skatte­

bogen rummer i alt 49 vinhandlere. Den lavest beskattede havde en

indtægt på 400 rdl., den højeste 15.000 rdl. I gennemsnit havde en

københavnsk vinhandler 2.600 rdl. i årsindtægt. Kun fire vinhand­

lere tjente mere end Raaschou. Det var hofvinhandler Lorentz

Petersen i St. Kongensgade - ham med 15.000 rdl. - og vinhandler

O. D. Lorentzen på Nytorv med 10.000 rdl., hofvinhandler Mozart

Waagepetersen i St. Strandstræde med 8.000 rdl. samt vinhandler

A. C. Møller i Nørregade med samme beløb.

I 1861/62 skulle godt 10% af Københavns 155.000 indbyggere

betale indkomstskat, hvilket giver en gennemsnitsindkomst på

1.250 rdl. Vinhandlerne lå følgelig mere end dobbelt så højt og hør­

te som gruppe til de velbjergede. Til sammenligning tjente en

københavnsk faglært arbejder ca. 325 rdl. om året.113

14 af 49 vinhandlere i skattebogen 1861/62 var ejer af den byg-

96