Previous Page  93 / 263 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 93 / 263 Next Page
Page Background

Et københavnsk vinfirma i Guldalderen

røget cigarer eller dårlig pibetobak og spyttet i bakker eller i kroge­

ne og drukket øl eller punch. Hun fortsætter: »Til en saadan Aften

havde jeg enten en kold Oxesteg eller Kalvesteg, et stort Fad Kar­

toffel- eller Rødbedesalat, skaaret Smørrebrød, enten en hjemme­

bagt Æble- eller Lagkage, dertil Kander med varm Punsch og et par

flasker Rødvin. Punschen var den mest yndede

«.100

Så gik det mere sofistikeret til hos filosoffen og forfatteren Søren

Kierkegaard. Hans ven og sekretær Israel Levin spiste omkring

1845 gennem fem uger daglig hos Kierkegaard. Der blev hver dag

serveret »Suppe, uhyre stærk, Fisk og et stykke Melon, hvortil et

Glas fiin Sherry

«.101

I øvrigt var Kierkegaard ikke noget hængeho­

ved, når det gjaldt vin. Han elskede rhinskvin, som altid stod klar,

når han på sine køreture i wienervogn gjorde holdt ved postgården

i Hørsholm. Under et af sine ophold i Berlin i begyndelsen af

1840'rne nød Kierkegaard den blide Liebfraumilch

.102

Champag­

nen var også værdsat. I 1844, da Kierkegaard boede i Nørregade,

havde han besøg af sin niece, den 15-årige Henriette Lund, og hen­

des kusine. Kierkegaard lod da sin opvarter Anders servere aftens­

mad. Den bestod af »skaaren Smørrebrød, en Kage af Marcipan

med et særdeles pragtfuldt, blomstersmykket Laag og Champag­

ne«. Dette arrangement fandt niecens forældre for overdrevent for

børn; selv voksne oplevede efter deres mening kun champagne ved

store højtider

.103

Punchen var, som det var tilfældet hos familien Tscherning, en

populær drik i Guldalderen selskabs- og klubliv. Den blev tilberedt

på arrak, vin eller rom. En rompunch kunne være a la den tyske

digter Friedrich Schillers opskrift i visen »Vier Elemente«. Man tog

rom, kogt vand, citron og sukker, eventuelt også kryddernelliker.

Den blev serveret i en stor porcelænsbolle, »og saa kunde Enhver

øse saameget, han vilde og saa ofte han vilde i sit Glas. Drikken i

større Kvantiteter, var jo nok berusende, men da man saa temmelig

var vant til den, gjorde den ikke nogen betydelig Virkning. Denne

viste sig i Reglen kun i mere høirøstet Tale og Latter, i mere sking­

rende Sang og i et mere støiende Væsen. Ogsaa Damerne fik deres

tilbørlige Part af Varerne, og Øinene tindrede, og Kinderne blusse­

de

«.104

For at dæmpe indholdet af spiritus i f.eks. en rødvinspunch kun­

ne man afbrænde den ved antænding med en skefuld rom eller cog-

91