![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0093.jpg)
Et københavnsk vinfirma i Guldalderen
røget cigarer eller dårlig pibetobak og spyttet i bakker eller i kroge
ne og drukket øl eller punch. Hun fortsætter: »Til en saadan Aften
havde jeg enten en kold Oxesteg eller Kalvesteg, et stort Fad Kar
toffel- eller Rødbedesalat, skaaret Smørrebrød, enten en hjemme
bagt Æble- eller Lagkage, dertil Kander med varm Punsch og et par
flasker Rødvin. Punschen var den mest yndede
«.100
Så gik det mere sofistikeret til hos filosoffen og forfatteren Søren
Kierkegaard. Hans ven og sekretær Israel Levin spiste omkring
1845 gennem fem uger daglig hos Kierkegaard. Der blev hver dag
serveret »Suppe, uhyre stærk, Fisk og et stykke Melon, hvortil et
Glas fiin Sherry
«.101
I øvrigt var Kierkegaard ikke noget hængeho
ved, når det gjaldt vin. Han elskede rhinskvin, som altid stod klar,
når han på sine køreture i wienervogn gjorde holdt ved postgården
i Hørsholm. Under et af sine ophold i Berlin i begyndelsen af
1840'rne nød Kierkegaard den blide Liebfraumilch
.102
Champag
nen var også værdsat. I 1844, da Kierkegaard boede i Nørregade,
havde han besøg af sin niece, den 15-årige Henriette Lund, og hen
des kusine. Kierkegaard lod da sin opvarter Anders servere aftens
mad. Den bestod af »skaaren Smørrebrød, en Kage af Marcipan
med et særdeles pragtfuldt, blomstersmykket Laag og Champag
ne«. Dette arrangement fandt niecens forældre for overdrevent for
børn; selv voksne oplevede efter deres mening kun champagne ved
store højtider
.103
Punchen var, som det var tilfældet hos familien Tscherning, en
populær drik i Guldalderen selskabs- og klubliv. Den blev tilberedt
på arrak, vin eller rom. En rompunch kunne være a la den tyske
digter Friedrich Schillers opskrift i visen »Vier Elemente«. Man tog
rom, kogt vand, citron og sukker, eventuelt også kryddernelliker.
Den blev serveret i en stor porcelænsbolle, »og saa kunde Enhver
øse saameget, han vilde og saa ofte han vilde i sit Glas. Drikken i
større Kvantiteter, var jo nok berusende, men da man saa temmelig
var vant til den, gjorde den ikke nogen betydelig Virkning. Denne
viste sig i Reglen kun i mere høirøstet Tale og Latter, i mere sking
rende Sang og i et mere støiende Væsen. Ogsaa Damerne fik deres
tilbørlige Part af Varerne, og Øinene tindrede, og Kinderne blusse
de
«.104
For at dæmpe indholdet af spiritus i f.eks. en rødvinspunch kun
ne man afbrænde den ved antænding med en skefuld rom eller cog-
91