Previous Page  84 / 263 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 84 / 263 Next Page
Page Background

Torben Ejlersen

fra Hochheim, alle tre typer forsynet med Raaschous navn, des­

uden

20.000

uden navn.

Flaskerne måtte behandles med forsigtighed. »De fyldte Flasker

(som aldrig maae staae opreiste) ... blive lagte saa horizontalt som

muligt; thi staaer Halsen formeget i Veiret, saa udtørres Proppen og

slutter ikke nær saa godt, hvorved Luften let kan faae Leilighed til

at trænge ind til Vinen; ligger den for dybt, saa sætter en Deel af det

Bundfald, der muligen vilde dannes i Hasken, sig paa Proppen, og

ved Flaskens Udtømning blandes det med Vinen, hvorimod det

hele Bundfald, naar Flasken ligger horizontalt, samler sig i Bugens

Huulning, hvorved Vinen, forsigtigt udtømt, flyder ud i sin fulde

Klarhed«.

Transporten til kunden måtte ske nænsomt. Flaskerne kunne frag­

tes emballeret i kasser med halm. Køberne fik det råd, at vinen om

sommeren burde ligge på »et køligt Sted, og om Vinteren paa et

Sted, hvor ingen Kulde kan komme til den; i Mangel heraf kan den

tildækkes med et uldent Dække eller Sligt, som kan forebygge

Kuldens Paavirkning. Det vilde være rigtigst, især for den røde

Viin, at sætte den om Vinteren ved en varm Kakkelovn, nogle Timer

før Brugen, for at kuldslaaes«.

Hvem Raaschou benyttede til at føre varer til provinsen kan bely­

ses i glimt. Der er tidligere nævnt en transport med en skipper til

Thisted i 1833. Et brev fra 1848 viser, at købmand H. H. Colberg i

Rønne bad Raaschou om at sørge for, at skipper Madsen tog et par

ankre rødvin og gammelvin samt tomme fustager med fra Køben­

havn. Også skipper Pihi fragtede vin til Bornholm.

Raaschou engagerede sig tilsyneladende i skibsfart. Et regnskab

fra 18. december 1850 underskrevet af en J. Eberth, drejede sig om

kufskibet

Chatinka.

Det var et bredbovet og fladbundet sejlskib med

betydelig lasteevne, som blev købt på auktion i Helsingør for 2.100

rdl.; dertil kom 2.492 rdl. for reparation og klargøring, havneafgift

samt passagepenge for Knippelsbro i København. Raaschou betalte

ca. 830 rdl. som interessent og ejer af en trediepart af skibet

.82

Leverandører

At der ikke samlede sig støv på skrivepulten hos Raaschou i

1850'erne fremgår af indkøb af postpapir, udførselsbeviser, stabler

af dags dato- og regningsblanketter samt en langfolie i shirting, en

82