107 / 274
96
saa der næppe blev foretaget noget Skridt af større Vigtig
hed uden hans Raad og Opmuntring. Det var derfor ikke
nogen fremmed eller ukendt Gerning, han gik ind til, men
snarere den, der altid havde været hans Livs Maal, og
hvortil hele hans hidtidige Virksomhed havde været en
Forberedelse paa saa bredt et Grundlag, at det gav hans
Arbejde for Kirkesagen det vide og omfattende Syn som
en Sag af den største Betydning for Kirken i hele vort
Folk.
J
u l i u s
F
r iis
H
a n s e n
var født den 29. September 1856
paa Ødegaard under Baroniet Guldborgland paa Lolland,
hvor hans Fader var Forpagter. Han kom i 1868 i Latin
skolen i Nykøbing paa Falster, hvorfra han blev Student
1874. Der var i Skolen noget vist tungt over ham, og
han havde svært ved at blive Herre over Formen, enten
det gjaldt den danske Stil eller en Assaut i Fægtesalen.
Men allerede den Gang mærkedes han af den Alvor, Dybde,
Renhed og Kraft, som senere karakteriserede ham.
Han var vist aldrig i Tvivl om, at han vilde være Teolog,
og' allerede i Studenteraarene indtil 1880 tog han virksom
Del i
Søndagsskolegerningen
og
Menighedsplejen,
som netop
i de Aar tog et stærkt Opsving i København under
F
r i
-
m o d t
’
s
Ledelse. Det var ogsaa ved
F
r i m o d t
’
s
Forkyndelse,
a t han blev ført til afgjort og levende Tro.
Dels som Student og dels som Kandidat blev han Med
lem af Søndagsskoleudvalget; og Diakonissestiftelsens Me
nighedspleje, som den Gang lededes af Søster Ellen, optog
ham stærkt og havde en ivrig og trofast Medarbejder i
ham den korte Tid, han var i Stand dertil. Dels var han
nemlig i Slutningen af 1880 og Begyndelsen af 1881 nogle
Maaneder hjemme i Anledning af sin Faders Død og
forestod efter denne den store Gaards Drift, indtil For
pagtningen gik over paa andre Hænder. Dels blev han
i 1881 til 1882 en Tid ret alvorligt syg af Mavesaar og
fik herved i legemlig Henseende et Knæk, som han næppe