KøbenhavnsKirkesag

helt forvandt, som ogsaa senere i hans Liv gav Anledning

til forskellige Sygdomsanfald og maaske var med til at

lægge Grunden til hans tidlige Død.

Ogsaa for Arbejdet blandt

Studenterne

var han i disse

Aar ivrigt interesseret, og han var en af Stifterne af

A ka 

dem isk Missionsforening

i 1882, vel den egentlige Ophavs

mand til denne Forening, som i nogle Aar blev Centrum

for det kristelige Studenterarbejde og den Spire, hvoraf

senere saa meget andet ha r udviklet sig.

I 1882 blev

r iis

a n s e n

residerende

Kapellan i Lyngby,

først hos

e t e r

ø r d am

og efter dennes Død hos

o l g e r

ø r d a m

I Samarbejdet navnlig med den sidste kneb det

vist af og til for den unge, arbejdsivrige Kapellan at be

vare Taalmodigheden, men i det hele gik det trods deres

store Forskellighed godt.

r iis

a n s e n

fik snart et Søn

dagsskolearbejde i Gang og viste allerede her sin Evne til

at finde Mennesker, som egnede sig til at være hans Hjæl

pere i det kirkelige Arbejde, og anbringe dem paa de rette

Pladser. Et stort og smukt

Menighedshus

fik han rejst

derude som Samlingspunkt for Arbejdet. Ogsaa for Re-

folkningens Ædruelighed var han paa forskellig Maade

virksom. Og endvidere gjorde han et stort Arbejde for

den frivillige Forsvarsbevægelse

i disse Aar; hele den store

Oversvømmelse, som udgør et vigtigt Led i Københavns

Refæstning vilde næppe kunne være iværksat uden hans

energiske Medvirkning overfor de forskellige Grundejere.

I Aaret 1888 udgav han en Oversættelse af

. C

h a l m e r s

Den kirkelige Fattigpleje

med en udførlig Indledning og

desuden et lille Skrift:

De nødlidende og Folkekirken.

Han

paaviser heri Betydningen for

Kirken

af at tage Fattigplejen

i sin Haand, saaledes at det ikke uden Grund blev sagt i

Anledning heraf, at det jo egentlig var Folkekirken selv,

som var den nødlidende.

I disse Aar byggedes

Helligkorskirken

i København; den

blev indviet i 1890. Og

r iis

a n s e n

var stærkt optaget

. i