109 / 274
98
af den Tanke at blive Sognepræst ved denne Kirke. En
Kreds af Mennesker, som arbejdede i »Rabarberkvarteret«,
ønskede meget at faa ham til Præst og henvendte sig
derom til Komitéen for Kirkens Opførelse, haade skriftligt
og mundtligt. Men der hlev intet Hensyn taget hertil, og
L
a
C
o u r
blev ansat derude. Det var den Gang en stor
Skuffelse baade for
F
r iis
H
a n s e n
selv og den omtalte
Kreds; men det var altsaa ikke dér, Herren vilde bruge
ham, og nu kan vi jo ogsaa nok, i alt Fald delvis, forstaa
Grundene dertil.
I Maj 1883 giftede han sig med
A
n n a
D
o r t h e a
S
l o t
,
som blev ham en forstaaende og trofast Medhjælper. —
Da det var glippet med Tanken om at komme til Kø
benhavn, søgte han nu andetsteds hen og blev fra 1890
til 1897 Sognepræst for
St. Ols og A llinge
paa Bornholm.
Skønt han ikke kan siges at have været nogen veltalende
Prædikant, samlede han ved sin varme og levende, ind
trængende og aandsbaarne Forkyndelse mange Mennesker
i sine Kirker. Hertil bidrog vel ogsaa hans flittige Sjæle-
sørgervirksomhed for de enkelte, hvor hans Menneske
kundskab og praktiske Greb kom til stor Nytte. De sagde
om ham derovre, at det for dem var som en helt ny Lære,
han bragte dem, da han vidnede for dem om Retfærdig
gørelsen af Troen. Dette betød jo ikke, at der ikke før
var blevet prædiket herom, men det var først
F
r iis
H
a n s e n
,
som forstod at gøre det levende og praktisk forstaaeligt
for dem. Et Vidnesbyrd om hans Indflydelse er det ogsaa,
at mange af »de Møllerske« derovre sluttede sig til ham,
idet de opgav deres Særstilling, deltog i Arbejdet i de Søn
dagsskoler, han ogsaa derovre snart fik sat i Gang, og
endog solgte deres Missionshus i Allinge. I de sidste Aar,
han var derovre, maatte Kirken i Allinge udvides betyde
ligt for at kunne rumme de Skarer, der samledes om ham.
Men det var ikke blot i hans eget Sogn, han arbejdede.
Hans Virksomhed satte paa tiere Maader Spor over hele