110 / 274
99
Øen. Saaledes ved de aarlige store Møder i Almindingen
paa Grundlovsdagen, som han fik sat i Gang. Og i det
bornholmske Præstekonvent blev han den ledende Aand,
som gav Stødet til nyt Liv og satte ny Tanker og Virk
somhed i Bevægelse. Herfra udgik ogsaa paa håns Til
skyndelse Opfordringen til at danne en
Præsteforening
for
hele Landet, hvis Formand
F
r iis
H
a n s e n
blev til sin Død.
Ogsaa i disse Aar var han som alt nævnt, uagtet han
havde Hænderne fulde af Arbejde, stadigt og hjerteligt
med i alt, hvad der angik Københavns Kirkesag. Sit tyde
ligste LTdslag fik dette
i den lille Bog:
Om
nye Kirker i København,
som han udgav i 1893.
Han drøfter her hele
den kirkelige Stilling i
Hovedstaden og frem
hæver det som et uaf
viseligt Krav, at Sog
nene ikke maa være
større, end at der kan
øves en virksom Sjæle
pleje for de enkelte
Sognebørn. Man maa naa til at faa en Kirke i det mind
ste for hver 10.000 Mennesker, men saa maa tillige Sognet,
hvad den aandelige Gerning angaar, deles mellem to Hoved
præster, der maa have hver en ung Kapellan til Medhjælp
eller i ethvert Fald en fælles Kapellan. Og det maa være
den kristelige Frivillighed
, der tager Løsningen af denne
Opgave i sin Haand, hverken Stat eller Kommune. Thi
kun saaledes kan der være Haab om, at Menighedens
aandelige Krav bliver bestemmende for Sagens Gennem
førelse og fyldestgøres derved.
Ogsaa i adskillige Bladartikler og paa anden Maade del
tog han i Arbejdet paa at støtte og fremme Kirkesagen.