22 / 207
Holberg og barselkonerne
næsten svarer til modsætningerne i barokoperaens affektarier. Der
kan ikke herske tvivl om, at Montaigu fuldt ud har forstået at udnytte
de sceniske muligheder med den skarpe faginddeling i den lille trup,
som han rådede over. I Moliéres teater i
1 6 0 0
-tallet var der tradition
for, at ældre kvinderoller og især kællingerollerne blev udført af
mænd. Holberg overtog denne konvention, men samtidig rummede
hans komedier i
1 7 0 0
-tallet adskillige fyldige Magdeloneroller, som
han skabte til karakterskuespillerinderne. De mest groteske roller blev
derimod spillet af en mand. Det var f. eks. Den skønne Helene i »Ulys
ses von Ithacia«, Harlekins Usynlige i »De Usynlige«, Gamle Gunild i
»Uden Hoved og Hale«, Arianke Grovsmeds og En Kærling i »Den
politiske Kandestøber«. Der kan næppe være tvivl om, at Holberg har
kendt skuespillerne på teatret i Lille Grønnegade, og at han har skre
vet rollerne direkte til mænd. Men ingen komedie rummede så mange
kvinderoller, skabte til at blive spillet af mænd, som »Barselstuen«. De
stærke kontraster og den groteske fremstilling af så mange let genken
delige mænd, der optræder som plagsomme koner kan være med til at
forklare publikums reaktion i det første offentlige danske komediehus.
Det var måske ikke noget tilfælde, at især kvinderne følte sig provoke
rede. Holberg var i alt fald selv tilfreds med den opsigt, som komedien
vakte ved førsteopførelsen på Den danske Skueplads i Lille Grønne
gade.