Previous Page  19 / 207 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 19 / 207 Next Page
Page Background

Klaus Neiiendam

fremtræden, der har været understreget af, at publikum hele tiden var

klar over, at det var en mand, der spillede rollen.

I femte scene ankommer Ingeborg Blytækkers. Hun blev på den

genoprettede danske skueplads fremstillet af karakterskuespilleren

Iver Als. Ingeborg kondolerer Barselkonen:

»Ach, ach, Madame, hun maae tage sig selv i agt, thi hendes Øie-

siun staar mig ilde an, hun kommer mig for, ligesom min Syster, der

døde forgangen Aar«.

Det groteske på scenen viser sig klart, da de to »damer« kommer i

klammeri med hinanden. De bliver begge ophidsede på deres mands

professions vegne. Holberg skriver i regiebemærkningerne:

»Anne Kandestøbers gir hende en Ørefigen, hun faaer et igien, de

slaaes og river Huen af hin anden«.

Som modsætning til de grove furier kommer Arianke Bogtrykkers i

sjette scene. Hun fortaber sig i bogstørrelser som følge af mandens pro­

fession. Ifølge traditionen blev hun spillet af karakterskuespillerinden

i det ældre rollefag, Magdelones fremstillerinde, en rolle som på Kon­

gens Nytorv var Madame Lenkiewits’ rollefag og som i Lille Grønne­

gade havde været Madame Le Coffre’s speciale. Else David Skoleme­

sters rolle blev derimod i syvende scene udført af andenskuespiller­

inden i det yngre rollefag. En oplysning der må forekomme nutiden

overraskende, fordi hendes replikker indeholder en ætsende satire

over den gammeldags skoleundervisning i metaforernes »ziirlige« stil

fra forrige århundrede,

1 6 0 0

-tallet. Med den begrænsede stab af skue­

spillerinder, man rådede over på Holbergs skuepladser, må det have

været anset for den rigtige løsning. Den følgende scene giver muligvis

en forklaring ved ønsket om kontrast og variation. Øllegaard Sværd-

fegers og Dorte Knapmagers arriverer i ottende scene. Begge blev spil­

let af mænd, Iver Als og Marcus Ulsøe Hortulan. Efter at have udveks­

let pristobak med Else Skolemesters, kappes de nyankomne om at tale.

Holberg foreskriver det på denne måde:

»De taler begge To paa eengang«.

Der udspiller sig nu en fantastisk scene, hvor de begge forsøger at for­

tælle historien om konen, der fødte et rokkehoved.

16