HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Holberg og barselkonerne

berg over scenen, og man mener, at premieren på »Barselstuen« fandt

sted den

. eller 8. oktober

1 7 2 3

. Samme år lykkedes det Montaigu at

generobre sin gamle skueplads på Københavns slot. Den danske trup

kunne nu optræde både i komediehuset for borgerne i byen og for hof

fet på Slotsteatret. Netop som Montaigu i

1 7 2 8

fik sit højeste ønske op

fyldt, at de danske aktører blev ophøjet til kongelig hoftrup, gik det

galt. Københavns brand og pietismens sejr umuliggjorde skuespil i

hovedstaden i henved

1 9

år.

Efter pietismen opstod der ikke færre end tre såkaldte »interims-

teatre«. Det var Chr. Bergs hus i Læderstræde i en tidligere skjult

synagoge, derefter Det lille Gjethus på Kongens Nytorv og endelig den

tidligere tyske skueplads i Store Kongensgade.6 Afgørende for den

videre udvikling blev Nicolai Eigtveds komediehus bygget i hans enkle

og elegante rokokostil. Teatret rejstes på Det lille Gjethus’ plads, der

hvor bilerne idag kører forbi Det kgl. Teaters gamle scene. Den konge

lige danske Skueplads åbnede den

1 8

. december

1 7 4 8

i anledning af

dronning Louises fødselsdag, og den

1 3

. august

1 7 4 9

blev »Barsel

stuen« opført for første gang på Kongens Nytorv.

Den første trykte udgave af »Barselstuen« fra

1 7 2 4

nævner, at »Bar-

selqvinden« på teatret i Lille Grønnegade blev spillet af »Monsr. Piloj«.

Med andre ord var det truppens førsteelsker, Fréderic Daniel Pilloy,

der udførte den elegante, men noget fade rolle, der er gennemgående

i hele stykket. Man har diskuteret grunden til, at netop Barselkonen

blev spillet af en mand,7 men der er ingen sandsynlighed i at prøve på

at forklare det med moralske normer. Grunden har sikkert alene været

den praktiske, at Montaigu som personinstruktør kun rådede over tre

skuespillerinder i Lille Grønnegade.8Selv om de kunne suppleres med

løst ansatte til mindre partier, måtte teatrets ledende damer bruges i

andre og dramatisk set vigtigere roller end Barselkonen, der udgjorde

det statiske element i komedien. Fast står det, at traditionen blev så

rodfæstet, at skuepladsen på Kongens Nytorv fortsatte med at lade

Barselkonen spille af en mand helt frem til og med den

. oktober

1 8 2 7 .9

dette tilfælde kan man med andre ord påvise, at den oprinde

lige scenetradition holdt sig i over hundrede år. Den praktiske begrun

delse var forlængst bortfaldet, men overleveringen var ikke til at kom

me uden om. Det var Pilloy, der var personinstruktør for Christopher

1 1