29 / 207
Barbara Zalewski
anførtes udtrykkeligt, når nogle lemmer på dette sted var stiftelsen
uvedkommende; i Adresseavisens artikel nævnes, at Rossets stiftelse
var adskilt for sig selv i huset og endelig førtes der separate regnskaber
for den.
Grunden til misforståelserne kan være, at det, stik imod de forud
gående bestemmelser i §
1 3
siges at da Rosset har tillagt hospitalet en
anselig fond, vil det »til evige tider kunne vedligeholdes, om aldrig
nogen mere kapital kom dertil«. Denne bemærkning ledsager anmod
ningen om at hospitalet opkaldtes efter ham.
Navnet St. Hans Hospital har altså været kendt siden
1 6 5 1
, men er
ikke blevet almindeligt anvendt før efter
1 7 6 6
-
6 9
, hvor det også havde
fået det nye led, der dog sjældent blev brugt, end ikke i officielle skri
velser. St. Hans Hospital har været det til i dag anvendte navn, mens
Pesthus og Ladegård fra
1 7 0 0
-tallets sidste del var københavnske
kaldenavne.
Navnet St. Hans er i dag knyttet helt entydigt til sindssygeforsorgen,
men de sindslidende har ikke før langt op i forrige århundrede været
alene om hospitalet. Dets population bestod i
1 7 0 0
-årene dels af pa
tienter med midlertidigt ophold, dels af lemmer, dvs. patienter, der
efter et års forløb skønnedes at være så ringe, at de ikke ville kunne
klare sig udenfor; begge grupper var fordelt på tre klasser: uhelbrede
ligt (somatisk) syge, afsindige og fra
1 7 7 2
venerisk syge. Ifølge
Adresseavisens artikel udgjorde de afsindige i
1 7 7 0
4 1
% af hospitalets
indvånere, mens en lignende andel findes i hospitalets egne opgørelser
for
1 7 8 1 .8
Alligevel får man det indtryk - som Poq også fik - at det var
dem, der var »ramt med det haarde kors af vanvittighed og sindsfor
styrrelse«,9 der prægede hospitalet, og de har vel nok også, alene ved
deres voldsomme adfærd, markeret sig stærkere end de andre klasser.
Meget tyder desuden på, at de sindslidendes antal mod århundredets
slutning voksede stærkt,10 og at det var rimeligt at regne St. Hans
Hospital for et egentligt sindssygehospital.
Som Poqs bopladsfælle så rigtigt påpeger, kan man undre sig over,
at der var plads til alle de mennesker, der efter definitionen havde
mistet forstanden -
og
var fattige, for det var hovedsagelig dem, der
havnede i St. Hans Hospital. Det kneb også slemt; der var ca.
1 5 0
pladser til denne klasse i hospitalet og selv om de færreste opholdt sig
26