HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Barbara Zalewski

nes opgave at sikre sig, at der var tale om naturlig svaghed eller Satans

Gøglespil og der gøres opmærksom på, at der er adskillige sygdomme,

der ligner besættelse, nemlig månedssyge, raseri og den faldende syge

(epilepsi).

Skønt man altså endnu ikke var kommet bort fra besættelsestanken,

er det vigtigt at notere, at man erkendte sindslidelse som en sygdom og

ikke uden videre satte lighedstegn mellem de to ting. Det ser i øvrigt

ud til, at sindslidelse som en »naturlig svaghed« var en ældre opfat

telse; biskop Borneman talte i

1 7 0 9

om de mennesker, der var hjem

søgte med det hårde kors af vanvittighed og sindsforstyrrelse - tilsyne

ladende lå der hverken her eller i andre udtalelser fra den tid nogen

forestilling om moralsk svaghed som årsag til sindslidelse. Dette aspekt

kom til i løbet af det

1 8

. århundrede.

For en periode med voksende trang til at kunne måle og veje alting

var den humorale patologi, der havde dannet grundlag for den medi

cinske videnskab siden oldtiden, alt for upræcis. Den humorale pato

logi er læren om de fire legemsvæsker, hvis indbyrdes balance er en

betingelse for sundheden. I slutningen af

1 6 0 0

-tallet opstod der ude i

Europa blandt mange nye teorier den iatromatematiske, der forkla

rede alle biologiske processer med mekaniske principper; dét, som

denne retning satte i gang, blev basis for hovedopfattelserne indenfor

medicinen i det følgende århundrede.24 I grove træk bestod teorien i,

at det menneskelige legeme var et system, hvor det gode eller dårlige

samspil mellem systemets enkeltdele betingede individets helbred og

sjælelige og moralske habitus. De sjælelige sygdomme skyldtes uorden

i mekanikken, en rystelse i de dele, der udførte de kemiske processer og

helbredelse kunne opnås ved at tilføre legemet en tilsvarende, men

modsat rettet rystelse. Lægevidenskaben fandt imidlertid sidst i

1 7 0 0

tallet en uoverstigelig vanskelighed ved at etablere en forbindelse mel

lem mekanikken og den uhåndgribelige sjæl; her kom en ny tids sjæle

sørgere - filosofferne - ind, heriblandt Kant. Til stor skade for de

sindslidende byggedes flere nosologiske systemer og dermed helbredel

sesforsøg på deres spekulationer. Lægerne foretog ikke systematiske

kliniske observationer og sluttede derfor ofte fra et element til et hele,

navnlig når dette element syntes at kunne illustrere en filosofisk be

tragtning.

Det er dog et spørgsmål, hvor grundigt de almindelige læger i