Det hårde kors af vanvittighed
København var inde i de nosologiske systemer, som de store euro
pæiske læger opstillede i disse år - og navnlig hvilken indflydelse de
nye tanker i praxis havde på den medicinske behandling af de sinds
lidende. Der var ganske vist en medicus ved St. Hans Hospital, i mange
år den velmeriterede J. H. Schonheyder, men han var meget løst til
knyttet og det var kirurgen, der dagligt praktiserede. Skønt hospitalets
mangeårige kirurg ifølge samtidige udtalelser var overordentlig kvali
ficeret, var han dog kun feltskær;25 det er nok ikke urimeligt at an
tage, at såvel diagnosticering som behandling blot var en svag afglans
af, hvad der rørte sig i den store verden. Det er måske karakteristisk,
at et nøgleord som melankoli overhovedet ikke optræder i St. Hans
Hospitals fortegnelser over eller omtale af patienter, mens det fore
kommer i hospitalets kirkebog - præsten har vel været mere belæst
end kirurgen og inspektøren.
Som nævnt lå der i ordene afsindig - rasende - gal - en klassifika
tion, som samtiden fandt præcis og dækkende nok til at der kunne lov
gives ud fra dem; med nutidens brug af de samme ord er denne for
nemmelse gået helt tabt - det er i dag svært, for ikke at sige umuligt,
at danne sig et indtryk af, hvilke sindslidelser disse betegnelser dæk
kede. St. Hans Hospitals kildemateriale savner enhver antydning af et
samlet sygdomsbillede og man må stille sig tilfreds med de samtidige
betegnelser uden at forsøge at give dem et specifikt indhold.
I protokol og mandtal for St. Hans Hospital i
1 7 8 0
’erne synes to
betegnelser for sindslidelser at dominere, nemlig
afsindig
og
i sinds
uro
(herunder sindsurolighed eller blot urolig), tæt fulgt af
vanvittig
hed.
Kun en enkelt gang optræder
raseri
og
galenskab,
mens
tung
sindighed
nævnes to gange og
urolige tanker
og
urigtighed i hovedet
nogle gange. Termen
tåbelig,
der gennem
1 7 0 0
-tallet hyppigst findes i
kirkebøgerne, forekommer kun få gange i de øvrige kilder. Til gen
gæld ses de mere litterære begreber som mani og melankoli overhove
det ikke i hospitalets fortegnelser.
En illustration til den brug, man gjorde af højst forskelligartede ter
mer for den samme lidelse, er en korrespondance om et kvindeligt
lem: på mindre end en måned veksles der mellem sindsurolig, i urolige
tanker, galenskab og afsindighed. En mand betegnes et andet sted som
værende i urolige tanker, men løb ikke desto mindre rundt med økse
og knive. I den del af materialet, hvor patienterne er inddelt efter
33