40 / 207
Det hårde kors af vanvittighed
Conventhusinspektøren havde søgt at ændre forholdene, men slen
drian gjorde, at der først skete noget, da Pesthuset flyttede til Lade
gården; efter mange genvordigheder lykkedes det inspektøren, Søren
Hempel, at gennemføre dette i
1 7 6 9
.
Dette år indledtes altså et nyt kapitel i St. Hans Hospitals historie.
Fra dette tidspunkt bliver de fysiske forhold stadig bedre oplyst og fra
ca.
1 7 8 0
bliver det muligt at følge endog enkelte patienter ganske
nøje; det gode kildemateriale er i sig selv et vidnesbyrd om bedre
administration - om denne orden også afspejlede sig i lemmernes dag
ligdag i det overfyldte hospital er et helt andet spørgsmål. I
1 7 6 8
er
hvervede Fattigvæsenet af Krigskollegiet det to år tidligere nedlagte
Krigshospital; det kaldtes Ladegården, fordi det lå, hvor Københavns
Slots ladegård engang havde været og St. Hans Hospital kom således
tilbage omtrent til en tidligere beliggenhed. Ladegården lå vest for
vejen mellem St. Jørgens Sø og Peblinge Sø, omtrent der, hvor nu
Radiohuset ligger.
I slutningen af
1 7 6 9
flyttede lemmerne fra Vester Fælled ind; den
daværende degn og sygetrøster,33 Peder Gregersen Strange, har i kir
kebogen skildret flytningen den 6. oktober. Efter at have redegjort for
det gamle Pesthus’ beliggenhed giver han en malende beskrivelse af
dagens forløb: Hvem af Pesthuslemmerne, der kunne gå, de gik, resten
blev transporteret i vogne med halm og sengeklæder eller endog i
kareter. De tåbelige, som man kunne fidere på, at de ikke ville gøre
nogen fortræd, gik eller blev kørt i vogne, mens dem man frygtede
blev lagt i vogne med hænder og fødder bundne i lidser af klæde. Da
de kom frem til Ladegården, blev de modtaget med rene, opredte
senge, varme og et måltid bestående af oksekødsuppe og steg. Det må
have været en mindeværdig dag. Strange slutter da også med at takke
Gud for denne forbedring for såvel lemmer som ansatte og næst Ham
Søren Hempel. Alle fandt det bedre her end de havde kunnet håbe,
siger han til sidst. Hvor godt det var, skulle tiden vise/
Ladegårdens bygninger var forholdsvis nye, opførte til hospitalsfor
mål i
1 7 4 8
-
5 5
; alligevel var salget motiveret med, at »Bau-art und
Einrichtung schlecht ist«34 og bygningerne var mindre end halvtreds
år gamle, da man talte om deres yderlige brøstfældighed og om at
lemmerne var som husvilde, da alt var så usselt, at der ikke var ly for
regn eller vind. Ligesom på Vester Fælled stod bygningerne på sumpet
4
3 7