![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0039.jpg)
Barbara Zalewski
lighed og opvarmningsmuligheder gjaldt ikke blot de sindslidende -
alle lemmer led i »Kuld og Frost i Vinters Tid«, som en behjertet bor
ger, Peder Tønnesen skrev, da han i
1 7 1 1
skænkede hospitalet et par
kakkelovne. Claudi Rossets gave i
1 7 4 9
var beregnet på at skaffe klæ
der til de stakler, der som han skrev, lå i strå og tang fra stranden.
Ser man i kirkebogen, hvilken alder lemmerne havde, når de døde,
kan man umiddelbart forbavses over deres høje alder; det kunne tyde
på, at det var muligt selv for gamle og skrøbelige at overleve forhol
dene i Pesthuset. Det var dog nok således, at plads- og pengemangel
kun har tilladt anbringelse af de allerældste og mest syge i
1 7 6 0
’erne,
hvilket bekræftes af, at dødeligheden svingede mellem
2 0
og
5 6
% om
året.30
Det er i øvrigt meget lidt, vi kan få at vide om levevilkårene for de
1 4 5
lemmer i Pesthuset på Vester Fælled; kirkebogen, der er den ene
ste kilde fra huset selv, oplyser i denne periode kun navnene på de
afdøde, i bedste fald deres alder - og i flere år er den slet ikke ført. Der
synes kun at existere en enkelt beretning om hospitalet, som N. D.
Riegels efterlod blandt sine historiske optegnelser, og som blev trykt i
Nyeste Skilderie af Kiøbenhavn
1 8 0 5 ; 31
den skal være blevet aflagt af
et tidligere lem, der siden kom til et andet af byens hospitaler. Her for
tælles, hvorledes spisemesterinden, en madam Crone, styrede alt ved
stedet; dette synes at have sin rigtighed - sekretær Falsen skrev i
1 7 6 2
i
en oversigt over københavnske institutioner,32 at der kun var hende og
en portner og ingen anden betjent på stedet. Hun beskyldes i beretnin
gen for at udhungre lemmerne og true dem med jagtpisk og dårekiste,
hvis de røbede forholdene på stedet. En gang om ugen, når pengene
kom fra Conventhuset, fik de et lille brød, lidt ost, smør og trækul til
fyrfadene, og når det var forbrugt, måtte lemmerne kaste sig over
frosne roeskræller på gårdspladsen. Madam Crone tog penge for vask,
der bestod i, at en gangkone trak særke og skjorter gennem det bare
vand og på denne måde skulle det være lykkedes hende at tjene 1200
rdl. om året. Madam Crone havde venner, siges det, der beskyttede
hendes grumme fordel. Det lyder altsammen overvældende, men ser
man nærmere på
1 7 0 0
-tallets institutioner og undersøger
f.ex.afske
digelsesgrunde, rangerer økonomisk upålidelighed og uordentligt lev
ned højt, og navnlig spisemesterembedet synes at have været betragtet
som en nem genvej til at skaffe sig en lille formue. Riegels skriver, at
36