235 / 483
U N D E R JUL IUS TH O M S E N
233
paa Frederiksberg Th. Jochimsen, som tidligere i en Snes Aar havde
været Stadsingeniør i Odense, han skrev
:14
Det var mig en Fornøjelse at læse Premierlieuténant Ulrichs Bemærk*
ninger om Undervisningen paa Den polytekniske Læreanstalt, og vi maa
være ham taknemmelige, fordi han har brudt Isen og i vort Tidsskrift
begyndt en Diskussion om dette vigtige Emne. Idet jeg i meget kan
tiltræde hans Bemærkninger, skal jeg dog tillade mig at supplere disse
med følgende.
En re t god Maalestok for en Læreanstalts Virksomhed faar man ved
at iagttage den Virksomhed, som udfoldes af de unge Teknikere, som er
udgaaede fra samme. Det vil da sikkert af alle Fagmænd indrømmes,
at disse unge Mænd sendes ud i Verden, hvor da alle eller i ethvert Til*
fælde de fleste af dem skal beskæftige sig med Løsningen af rent
praktiske Spørgsmaal, med en stor Ballast af teoretiske Kundskaber, der
gør dem mest skikkede til Lærer* og Docentvirksomhed i Matematik,
Fysik, Kemi og Naturvidenskaberne, medens deres Blik for Anven*
delsen af disse V idenskaber paa Løsning af praktiske Opgaver i Livet
neppe er aabnet endnu.
Hvorledes gaar det saaledes vore unge Kandidater i Kemi? Mange af
dem bliver Lærere i Skoler og Docenter; men i Fabrikker træffer vi for*
holdsvis faa beskæftigede, og deres Beskæftigelse her bestaar da hoved*
sagelig i Laboratoriumsarbejder. Paa de fleste Omraader synes man at
foretrække Farmaceuter, uagtet disses kemisk*tekniske Fordannelse har
gaaet i en ganske ensidig Retning.
Hvad skal en Kandidat i Mekanik gribe til, naar han har forladt Eks*
amensbordet og vil anvende sit store Fond af Kundskaber paa praktisk
Virksomhed? Han kan maaske bruges som Tegneassistent paa en Maskin*
fabriks Konstruktionsstue, hvor han imidlertid i det mindste foreløbig ikke
kan yde re t meget, fordi han tegner tarveligt, har for lidt Øvelse i selv*
stændig Udførelse af Konstruktioner og saa godt som intet Kendskab til
praktiske Maskinfag, medmindre han som Lærling har gennemgaaet et
Maskinværksted, hvad der selvfølgelig vil være til stor Gavn for ham.
Men skal han først gennemgaa et Maskinværksted, inden han begynder
paa den teoretiske Uddannelse, saa vil der i det hele medgaa
8
å 10 Aar
til hans hele Uddannelse. Har han gennemgaaet en saadan Uddannelse,
saa har han ganske vist alle Forudsætninger for at kunne blive en meget
brugbar Tekniker i Maskinfaget; men han har dog endnu en væsenlig
Mangel: Han kender intet eller saa godt som intet til et af Nutidens
vigtigste Fag paa det tekniske Omraade — nemlig
»Elektrotekniker*«,
som Læreanstalten, mærkværdig nok, endnu ikke har optaget som Under*
visningsfag. Følgen af Mekanikernes udmærkede, teoretiske Uddan*
nelse, men mangelfulde Faguddannelse er derfor, at et stort
nta a
dem gaar over til Lærervirksomheden ved Skoler; medens kun faa opnaar
en tilfredsstillende Virksomhed i Maskinfaget.
Jeg kommer dernæst til den unge Kandidat i Ingeniørfagene; han er
maaske lidt heldigere stillet, naar han forlader Læreanstalten, I^n^i
har faaet en noget mere faglig Uddannnelse, har noget mere Øve se i
Tegning og selvstændige Konstruktionsarbejder og er øvet i Landmaa*
14 I n g e n iø re n . 1. A a r g . 1892. S. 77— 78.