240 / 483
238
D E N P O L Y T E K N IS K E L Æ R E A N S T A L T
sens Skyld. — — — Dernæst vilde jeg gerne lægge et godt O rd ind for
Skibsbygning og Skibsmaskiner. Det er mærkeligt, at en polyteknisk
Kandidat i Mekaniken kan være aldeles uvidende i de to Fag, i hvilke
Landets største mekaniske Væ rksteder arbejder. Staten har i den sidste
Snes Aar anvendt saa meget paa Søofficerernes Studium af de Fag ved
Greenwich College, at der vistnok deraf kunde være udredet en pæn lille
P rofessorgage.------------ Skulde jeg endnu nævne nogle »fromme Ønsker«,
bliver det Kundskab til teknisk merkantil Brevskrivning, Varekundskab
og Fabrikslovgivning. Man vil rimeligvis indvende, at der ikke bliver
Raad til at betale gode Lærere i alle disse Fag. Er der dog ikke en Vej,
ad hvilken der kan naas en god Del, nemlig ved Ansæ ttelsen af Privat*
docenter, eller, om man saa vil kalde dem, H jæ lpelærere? Vi har den
Fordel, at vor Læreanstalt ligger i Landets tekniske Centrum ; vil det
da ikke være let at faa polytekniske Kandidater eller andre Teknikere
af en passende Alder og praktisk Erfaring, som for en rimelig Betaling
i nogle Aar kunde paatage sig at undervise deres yngre Kammerater?
Til Sammenligning skal anføres, at Lektionskataloget for indeværende
Semester anfører 19 saadanne Privatdocenter i det medicinske Fakultet.
Endelig bør det alvorligt overvejes, om ikke de gamle polytekniske
Væ rksteder kan genoprettes i en brugeligere Form. Kemikerne har deres
Laboratorium, Ingeniørerne Landmaalingsøvelserne, Mekanikerne bør
have deres Værksted. Stadsingeniør Jochimsen paaviser med Rette den
Fordel, Mekanikerne kan have af et gennemgaa Læren i et Maskinværk*
sted. Jeg har selv arbejdet i fem Aar i forskellige Væ rksteder, før jeg
fik nogen Kommando ved et praktisk Arbejde, og jeg har haft meget
gunstige Læreforhold, men dog tro r jeg at turde sige, at det ikke er den
rette Vej for en vordende Maskiningeniør. For det første tager en saa*
dan Uddannelse for lang Tid, for det andet bliver den nem t temmelig
ensidig, og for det tred je kommer let Teori og Praksis til at staa som
to fra hinanden rent adskilte Begrebskredse. Her nærmere at komme
ind paa, hvorledes et saadant Væ rkstedskursus bør indrettes, vil blive
for vidtløftigt; jeg antager, at man ved
12
Timers ugentligt A rbejde i
6
Semestre vil kunne komme igennem en Række Eksempler paa Bænke*
arbejde og Maskinarbejde, faa lidt Begreb om Smedning, Støbning og
Lodning, og sluttelig anvende nogle Maaneder paa Maskin* og Kedel'
pasning. En polyteknisk Mekaniker vilde derved ikke staa som en ren
Sinke i Sammenligning med f. Eks. en ung Mand, der har gennemgaaet
Orlogsværftets Skibs* og Maskinbygningsskole. Alt, hvad jeg ovenfor
har bedt om for Mekanikerne, er i Grunden ikke andet end simpel
Retfærdighed. I sin Tid hjalp Mekanikerne Ingeniørerne ind i Verden,
nu er der Lejlighed til at gøre Gengæld.
Angaaende Kemikernes Undervisning paa Læreanstalten skrev da*
værende Fabriksbestyrer William Millinge, der senere er død som Direk*
tør for A/S De danske Sukkerfabriker
:18
For Kemikerne gælder i al Almindelighed det samme som for In*
geniører og Mekanikere, den teoretiske Uddannelse er udmærket, men
Indøvelsen i Brugen af de teoretiske Kundskaber til Løsning af Opgaver,
saaledes som de forekommer i det praktiske Liv, er meget utilstrækkelig.
18 In g e n iø re n . 1. A a rg . 1892. S. 91— 92.