Previous Page  240 / 483 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 240 / 483 Next Page
Page Background

238

D E N P O L Y T E K N IS K E L Æ R E A N S T A L T

sens Skyld. — — — Dernæst vilde jeg gerne lægge et godt O rd ind for

Skibsbygning og Skibsmaskiner. Det er mærkeligt, at en polyteknisk

Kandidat i Mekaniken kan være aldeles uvidende i de to Fag, i hvilke

Landets største mekaniske Væ rksteder arbejder. Staten har i den sidste

Snes Aar anvendt saa meget paa Søofficerernes Studium af de Fag ved

Greenwich College, at der vistnok deraf kunde være udredet en pæn lille

P rofessorgage.------------ Skulde jeg endnu nævne nogle »fromme Ønsker«,

bliver det Kundskab til teknisk merkantil Brevskrivning, Varekundskab

og Fabrikslovgivning. Man vil rimeligvis indvende, at der ikke bliver

Raad til at betale gode Lærere i alle disse Fag. Er der dog ikke en Vej,

ad hvilken der kan naas en god Del, nemlig ved Ansæ ttelsen af Privat*

docenter, eller, om man saa vil kalde dem, H jæ lpelærere? Vi har den

Fordel, at vor Læreanstalt ligger i Landets tekniske Centrum ; vil det

da ikke være let at faa polytekniske Kandidater eller andre Teknikere

af en passende Alder og praktisk Erfaring, som for en rimelig Betaling

i nogle Aar kunde paatage sig at undervise deres yngre Kammerater?

Til Sammenligning skal anføres, at Lektionskataloget for indeværende

Semester anfører 19 saadanne Privatdocenter i det medicinske Fakultet.

Endelig bør det alvorligt overvejes, om ikke de gamle polytekniske

Væ rksteder kan genoprettes i en brugeligere Form. Kemikerne har deres

Laboratorium, Ingeniørerne Landmaalingsøvelserne, Mekanikerne bør

have deres Værksted. Stadsingeniør Jochimsen paaviser med Rette den

Fordel, Mekanikerne kan have af et gennemgaa Læren i et Maskinværk*

sted. Jeg har selv arbejdet i fem Aar i forskellige Væ rksteder, før jeg

fik nogen Kommando ved et praktisk Arbejde, og jeg har haft meget

gunstige Læreforhold, men dog tro r jeg at turde sige, at det ikke er den

rette Vej for en vordende Maskiningeniør. For det første tager en saa*

dan Uddannelse for lang Tid, for det andet bliver den nem t temmelig

ensidig, og for det tred je kommer let Teori og Praksis til at staa som

to fra hinanden rent adskilte Begrebskredse. Her nærmere at komme

ind paa, hvorledes et saadant Væ rkstedskursus bør indrettes, vil blive

for vidtløftigt; jeg antager, at man ved

12

Timers ugentligt A rbejde i

6

Semestre vil kunne komme igennem en Række Eksempler paa Bænke*

arbejde og Maskinarbejde, faa lidt Begreb om Smedning, Støbning og

Lodning, og sluttelig anvende nogle Maaneder paa Maskin* og Kedel'

pasning. En polyteknisk Mekaniker vilde derved ikke staa som en ren

Sinke i Sammenligning med f. Eks. en ung Mand, der har gennemgaaet

Orlogsværftets Skibs* og Maskinbygningsskole. Alt, hvad jeg ovenfor

har bedt om for Mekanikerne, er i Grunden ikke andet end simpel

Retfærdighed. I sin Tid hjalp Mekanikerne Ingeniørerne ind i Verden,

nu er der Lejlighed til at gøre Gengæld.

Angaaende Kemikernes Undervisning paa Læreanstalten skrev da*

værende Fabriksbestyrer William Millinge, der senere er død som Direk*

tør for A/S De danske Sukkerfabriker

:18

For Kemikerne gælder i al Almindelighed det samme som for In*

geniører og Mekanikere, den teoretiske Uddannelse er udmærket, men

Indøvelsen i Brugen af de teoretiske Kundskaber til Løsning af Opgaver,

saaledes som de forekommer i det praktiske Liv, er meget utilstrækkelig.

18 In g e n iø re n . 1. A a rg . 1892. S. 91— 92.