239 / 483
U N D E R JUL IUS T H O M S E N
237
Fag — Matematik, Deskriptiv Geometri og i de senere Aar Kemi und*
tagen — kun skriver de Opgaver, der gives dem ved Eksamen, har altid
forekommet mig ganske ufatteligt, set fra et pædagogisk Standpunkt. Vi
er jo herhjemme, sikkert i for høj Grad, henfalden til Udenadslæren;
den bedste Prøve, baade for Læreren og Eleven selv, paa, at det læste
er fordøjet, er, at Eleven kan behandle det læste skriftlig, selvfølgelig
under Forudsætning af, at Opgaven har nogen Bredde. — — — Naar
50°/o af de polytekniske Eksaminander ikke fuldender deres Studium,
saa synes det at tyde paa Mangler i Fordannelsen og maaske ogsaa paa,
at Studiet paa Læ reanstalten er for frit. Var der ikke Grund til at under*
søge, hvorfor f. Eks. tyske Polyteknikere kun bruger ca.
2/3
af den Tid,
der bruges herhjemme. Til Forsvarere af den akademiske Frihed vil jeg
bemærke, at efter min Erfaring magter ikke 5
°/0
af Polyteknikerne at
studere andet og mere, end der fordres til E k sam e n .--------------En saa
stærk Deling af Ingeniørfagene i tre (eller fire) Grupper, som Stads*
ingeniør Jochimsen foreslaar, synes i mange Henseender tiltalende; men
er vort Land ikke for lille og vore tekniske Institutioner som Følge heraf
for smaa til, at den studerende Ingeniør kan uddannes saa specielt. For
Lægernes Vedkommende gaar man dog ikke den Vej.
Endelig udtalte Ingeniør Bentzen, at i det Lønningslovforslag for Lære*
anstalten, som var fremsat i Folketinget 5. Oktober 1892,16 var Honoraret
for Læreren i Landmaaling og Nivellering sat til 1000 Kr. om Aar et,
medens der den foregaaende Sommer var bleven ansat en Assistent i
Landmaaling ved Den kgl. Veterinær* og Landbohøjskole med 1200 Kr.
om Aaret. Han slutter med at sige: Selv om den nuværende Lærer kan
føle sig tilfreds med den foreslaaede Lønning — hvorom In tet vides —
saa kan det ikke være Ingeniørerne ligegyldigt, om et vigtigt Fag er
doteret saa slet, at ingen uddanner sig til Afløsning af de gode Kræfter,
der nu findes.
Søminemester Holger Hansen skriver
: 17
------------A llerførst vil jeg ikke undlade at vise, hvor stedmoderlig Lære*
anstalten i alt Fald i en Henseende behandler sine mekaniske Studerende:
Kemikerne har to Lærere og en Assistent for sig selv, Ingeniørerne tre
Lærere og to Assistenter, Mekanikerne ingen. Af de fælles Lærere har
Kemikerne to Professorer og en Docent at stille op imod Mekanikernes
ene Docent i Maskinlære o. s. v. Ved det nye Lovforslag, som nu er i
Udvalg, bliver dette Misforhold endnu grellere. Siden jeg for femten
Aar siden forlod Læreanstalten, er der sket en Ændring af den mekani*
ske Eksamen, for hvilken Ændring jeg paa mine Sønners Vegne paa For*
haand er taknemlig. Matematik er overført fra 2. til 1. Del, Jordbunds*
lære og organisk Kemi er tilkomne, de praktiske Fag har faaet nogle flere
Karakterer, og Matematiken har mistet to af sine. Organisk Kemi kom*
mer en Mekaniker jevnlig i Berøring med i Form af Smøreolie, Fernis,
Kautsjuk, Alkohol og lignende. Jordbundslære har jeg aldrig savnet ved
mit Arbejde, men jeg har ofte paa det Punkt følt et Hul i min Dannelse,
uden at Tiden har tilladt mig paa egen Haand at fylde det for Fornøjel*
16
Ingeniøren. 1. A arg. 1892. S. 75—76.
17
Ingeniøren. 1. A arg. 1892. S. 82—83.