kandidaterne senere ville møde i deres praktiske dyrlægegerning.
At en sådan udvikling i længden var ganske uholdbar, måtte stå
alle klart, og enhver indsats for at forbedre situationen måtte være
velkommen. Lige så klart var det, at det ville være umuligt at gå
mod udviklingen. Hestekøretøjet vil kun få betydning som trans
portmiddel i specielle tilfælde, bl. a. hvor reklame eller pietet
spiller ind. Udbredt anvendelse af hestetrækkraft kan kun for
ventes under ganske ekstraordinære forhold.
Desuden måtte den udvikling, der har medført, at der i storbyen
med forstæder ikke mere forefindes svin eller kvæg, accepteres
som en kendsgerning. En fortsat opretholdelse af Ambulatorisk
Klinik ved Højskolen med de deraf flydende fordele af faglig,
økonomisk og kulturel art og en forøgelse af det kliniske materiale
— de landøkonomisk vigtige dyrearter — var derfor kun mulig
under anvendelse af de forbedrede kommunikationsmidler, der
muliggør, at man kan tilbagelægge betydelig større afstande og
derfor overkomme mange flere besøg end tidligere indenfor det
samme tidsrum.
Ved regelmæssige besøg på statens gårde og andre større gårde
og ved samarbejde med de omkring København boende dyrlæger
er der og vil der i en længere fremtid være skabt mulighed for på
det nævnte område at få et klinisk materiale af det omfang, der er
nødvendigt for en forsvarlig drift af en ambulatorisk klinik i
direkte tilslutning til Højskolen, selv om denne er beliggende i
en storby.
Af patientstatistikken for de sidste finansår ses en betydelig
stigning i det samlede patientantal, og det ses, at det netop er de
for kandidaternes senere virksomhed så vigtige kvæg- og svine-
patienter, der er steget i antal. Den tidligere så udprægede skæv
hed i patientmaterialet er således afløst af en højst påkrævet
balance.
I Sands tid afholdtes en regulær eksamen i Ambulatorisk Klinik,
hvori indgik undersøgelse af en patient — så vidt muligt og næsten
altid en kvægpatient — i dyreejerens stald, og hvor kandidaten
efter en halv times forberedelse underkastedes en mundtlig over
høring. Desuden bedømtes 3 journaler, som eksaminanden under
det tilbagelagte kursus havde affattet over syge dyr, som blev ham
234