235 / 363
AMBULATORISK KLINIK
A
m b u l a t o r i s k
K
l i n i k
lededes indtil 1921 af Gerhard Sand. I
dennes funktionstid indførtes veterinær obstetrik som selvstændigt
fag ved Højskolen, og under efterfølgeren professor Folmer Niel
sen oprettedes en speciel fødeklinik, hvor gynækologiske og obste
triske patienter kunne indsættes og behandles, og hvortil senere
knyttedes undervisning i artificiel insemination. Klinikkens per
sonale bestod fra 1. april 1908 foruden af professoren af en
reservedyrlæge og en assistent. Da assistenten mere og mere op
toges af arbejdet i Fødeklinikken, oprettedes fra 1. april 1937 en
assistentstilling med arbejdsområde udelukkende ved Ambulato
risk Klinik.
Efter Folmer Nielsens død i 1950 adskiltes Ambulatorisk Klinik
og Fødeklinikken, og til sidstnævnte knyttedes den andrologisk-
gynækologiske afdeling ved det nyoprettede Institut for Sterili-
tetsforskning. Lederen af Ambulatorisk Klinik normeredes som
forstander, og i denne stilling ansattes reservedyrlæge N. O. Chri
stensen pr. 1/1 1954. Ovennævnte assistentstilling er bibeholdt, og
pr. 1/4 1958 er der yderligere oprettet en assistentstilling. Perso
nalet omfatter nu desuden 2 betjente, den ene faguddannet.
I tiden op til den første verdenskrig havde Ambulatorisk Klinik
stadig en betydelig praksis i København og byens nærmeste om
givelser. Patientmaterialet var dog i høj grad domineret af hesten,
idet antallet af kvægpatienter var jævnt aftagende, og antallet af
hunde og andre mindre husdyr endnu var relativt lille. Det på
dette tidspunkt ret repræsentative materiale og specielt det øgede
hestehold under den første verdenskrig gav klinikken rigeligt
arbejde. Tiden herefter er imidlertid præget af en række afgø
rende kendsgerninger, som i høj grad har sat sine spor i klinikkens
udvikling. Ambulatorisk Klinik måtte ved sin kombination med
Afdelingen for Gynækologi og Obstetrik, inden for hvilke fag
områder der sker en rivende udvikling, meget hurtigt blive sted
barnet. Hertil kom storbyens vækst, hesteholdets tilbagegang
og husdyrholdets tilbagetrækning fra forstæderne, hvilket betød
en meget betydelig tilbagegang i den egentlige dyrlægepraksis.
232