DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

239 / 363

denne tid i så vid udstrækning som muligt gøres bekendt med alle
aktuelle problemer i klinikken. Af den grund er det af stor betyd­
ning, at der daglig i klinikken fra kl. 8 til 9 holdes en konference
med deltagelse af i det mindste alle vagthavende kandidater: 4
dagvagter, der er attacheret poliklinikken, 2 kørevagter og 1
ekstravagt, der organiserer medicinindkøb m. v. og tager med på
sygebesøg, såfremt der køres med 2 hold, samt nattevagten. Ved
konferencen diskuteres problemer og sygdomstilfælde fra gårs­
dagen, og trufne dispositioner godkendes eller kritiseres. Endelig
planlægges dagens arbejde. Gennem denne daglige morgenkon­
ference knyttes der også en forbindelse mellem de to tilsynela­
dende væsensforskellige, men i virkeligheden hinanden på ud­
mærket måde supplerende sider af klinikkens virksomhed: poli­
klinikken og den egentlige ambulatoriske virksomhed.
Det, der i særlig grad adskiller en stationær dyreklinik — en
hospitalsafdeling — fra en ambulatorisk klinik, er, at der i sidst­
nævnte optræder, hvad man kunne kalde et „tredie element“ ved
siden af dyret og dyrlægen — nemlig dyreejeren eller dennes
repræsentant. Evnen til at forstå, omgås og tale med ham eller
hende er noget meget fundamentalt i veterinær praktisk virksom­
hed, og muligheden for at opnå rutine heri må i videst mulig ud­
strækning skabes i klinikken.
Medens det i den ambulante virksomhed er nødvendigt, at der
altid er en dyrlæge med, og det af tids- og arbejdsbesparende
grunde som regel må være dyrlægen, der fører ordet, tager initia­
tivet og træffer de fornødne beslutninger, medens kandidaten
bortset fra selve behandlingen må indtage en mere passiv rolle,
er situationen ganske anderledes i poliklinikken. Her kan det
overlades kandidaten at handle selvstændigt og på eget ansvar,
så langt han selv finder det forsvarligt. Dette giver en ganske
betydelig træning i selvstændighed og erhvervelse af menneske­
kundskab. Så frie hænder kan selvsagt først gives på et sent sta­
dium af studiet og kræver naturligvis en vis kontrol. Også på dette
punkt har morgenkonferencen sin store betydning. Denne dua­
lisme ved ambulatorisk klinik er sammen med dens position ved
studiets afslutning noget specifikt for Højskolen, og det må for­
mentlig indrømmes, at man med denne ordning kan tilgodese såvel
236